pixel

Sommerballet 2023

  • Bellevue Teatret
  • premiere 24. august 2023
  • 4.02

Sommerballet 2023

Fakta

MODERNE BALLET

24.-27. august 2023

Bellevue Teatret

De første balletoplevelser, jeg husker, er fra Taylor Hackfords film ’Hvide nætter’ (1985), hvor åbningssekvensen er ’Le Jeune Homme et la Mort’, danset fuldstændigt uforglemmeligt af Mikhail Baryshnikov. De bevægelser, den musik, kroppen, øjnene og den sanseløse lidelse! Så meget livsmod og livssmerte i så lille et rum - fra seng, over bord og stole, til gulv og galge. 

Baryshnikov er (for mig) den største, men det er (for mig) ligeså overvældende og rørende at se vores danske sidestykke Alban Lendorf i netop dette værk. Alban minder på mange måder om Mikhail, i styrke, statur og sårbarhed, men er også helt enestående i sit stadig drengede udtryk. Helt perfekt til denne rolle, og han overgår alle forventninger - som bestemt ikke var små - med stærke kropspositurer, flotte spring og inderlighed i sving mellem det frimodige og det desperate. 

’Le Jeune Homme et la Mort’ er blandt det bedste moderne ballet, koreograferet af Roland Petit med libretto af Jean Cocteau, tilsat musik af J.S. Bach. Historien om kunstneren, der drives til selvmord af den utro kæreste/muse, er klassisk Cocteau, hvis vaklende selvfølelse ofte var basis for hans poesi. Siden premieren i Paris 1946 er denne klassiker opført af de største dansere og kompagnier på verdensplan, og utroligt nok nu for første gang i Danmark. I regi af Luigi Bonino - der samarbejdede med Petit indtil hans død i 2011 - som minder ganske meget om den Petit-instruerede sekvens i ’Hvide nætter’.

Denne enakter er unægteligt aftenens absolutte højdepunkt, og de 18 minutters sjælfulde skæbnedrama flyver alt for hurtigt afsted. I modsætning til aftenens første balletshow ’Romeo & Julie’, der virker længere end den ellers forkortet udgave på en timestid, specielt til ’Sommerballet’. 

De otte dansere fra portugisiske Quorum Ballet er ellers strålende og fuld af energi i instruktion, koreografi og lysdesign af kompagnileder Daniel Cardoso. Masser af heftige trin og bevægelser, med moderne touch af street dance, hvor adskillige (slås)kampe synes at udfolde sig blandt mændene, hvorimod kvinderne er mere vildført af pudderdunst, og alle kaster med og tramper rundt i flip-flappere. Men meget af dansen synes ens, og føles derfor langstrakt, så fortællingen og karaktererne halter, og det er først i sidste scene at man helt kan genkende kærlighedstragedien.

Sergej Prokofjevs vidunderlige musik er ikonisk og smukt fortællende, og her forkæles publikum med liveorkester af stryger- og blæserelever fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium plus den erfarne pianist Christian Berg. Desværre er dirigent Max Artved placeret midt foran scenen, og hans flagrende arme forstyrrer indimellem de flotte dansebevægelser. 

Årets sommerballet er tilbage i den oprindelige stil med flere, kortere værker tilsat moderne touch. Med internationalt topniveau - ikke mindst Alban Lendorf i fremragende form. Personligt er jeg dybt taknemmelig for at have oplevet ’Le Jeune Homme et la mort’ så rå og relevant, og tæt på topkarakter. Desværre trækker det første balletshow ned i den samlede karakter. Men ’Sommerballet’ på Bellevue Teatret er altid et must for balletfans, altid forførende, fornyende og fordybende.

Mest læste

seneste
scene

Prøvedage
5.04

Rundetårn
Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
Gilgamesh
4.02

Sort/Hvid

seneste
film

Anora
4.02

Sean Baker
Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling