Macbeth in Concert

Macbeth er en magtliderlig galning, hvis drivkraft er udsigten til at blive konge. Intet må stå i vejen for ham i jagten. Intet står heller i vejen for Macbeth-massakren denne sommer - bortset fra vind, regn og storm - når denne énmandsperformance efterlader alle udmattede og ødelagte.

Hver august inviterer Hamletscenen en international teatergruppe til at spille en forestilling af Shakespeare i rammerne af Kronborg, under Helsingør Shakespeare Festival. I år er det den tyske megastjerne Christian Friedel, der står i spidsen for Shakespeares tragedie ’Macbeth.’ Bakket op af sit band Woods of Birnam i et elektronisk og rocket lydunivers. Scenografien er videoprojektioner, der fungerer som baggrund og medspiller. Futuristiske ansigtsløse soldater, vældige himmelhvælv og psykedeliske videosekvenser, der sluger slørede ansigter.     

Da det danske sommervejr kujonagtigt har frarøvet os muligheden for at opleve ’Macbeth in Concert’ med Kronborg som kulisse, må vi trække indendøre i Kulturværftet og synke ned i de magelige stolerækker, mens regnen fortsætter ufortrødent. ’Macbeth in Concert’ er en ny produktion, der havde nydt godt af Kronborgs historiske rammer og den friske luft, i stedet må vi nøjes med mågeskrig fra højtaler.

Man kan med fordel læse grundigt op på handlingen af ’Macbeth’ inden man ser denne iscenesættelse, der på tysk, dog med engelske og danske oversættelser, skærer alle potentielle konkurrenter til tronen fra én for én. Det starter i Dunsiane slot, hvor Macbeth er blevet spået at skulle blive konge og at ingen mand født af en kvinde, vil kunne slå ham ihjel. Det gør ham uovervindelig. Lady Macbeth, hans manipulerende kone, overbeviser ham om at myrde Kong Duncan for hurtigere at opnå sit mål. Da Macbeth endelig bliver konge, er magtbegæret en drivkraft, der tvinger ham til at få alle potentielle konkurrenter af vejen. Men han ædes op af skyld, da konsekvenserne af hans handlinger haler ind på ham. Ingen er uovervindelig, heller ikke Macbeth.

I lang læderfrakke og blodrøde bukser åbner Macbeth forestillingen i en sky af røg. Christian Friedel skifter mellem magthungrende galning med stærke referencer til tidligere og nulevende magtfuldkomne ledere, og tvivlende angstplaget mand. Friedel spiller alle roller i forestillingen: Monologer, dialoger med sig selv og i samspil med videoprojektioner. Orkesteret sidder gemt væk i røgen fra den hårdtarbejdende røgmaskine. På scenen ligger ledninger og teknikere har travlt med at styre kameraer og trappe. Det er råt og rodet.

Forestillingen bliver en anelse prætentiøs og det næsten to timer lange onemanshow løfter sig aldrig ud over scenekanten. Selvom Friedel er en dragende skuespiller, bliver forestillingen mere en magtdemonstration af Friedels eget talent end en vellykket Shakespeare-iscenesættelse.

Alle burde unde sig selv en teatertur i den friske sommerluft og nyde Shakespeare i Kronborgs fantastiske rammer, så man kan med fordel forberede sig på, hvad Hamletscenen næste år kommer til at præsentere, forhåbentlig under åben himmel, hvis vejret tillader det.