Cirkus Summarum

’Cirkus Summarum’ er en festlig og farverig forestilling igen i år. Som koncept er det forudsigeligt, men det er faktisk en fordel, for man ved at man får præcis det man forventer. Netop derfor kommer man tilbage, for ’Cirkus Summarum’ holder et stabilt niveau og skuffer meget sjældent.

Min 6-årige søn kender alle karaktererne fra Ramasjang - ligesom alle de andre børn i teltet har han spenderet flere timer foran en skærm - og for ham er karaktererne noget nær superhelte. Det er da også et par af sværvægterne, der holder årets show flyvende. 

Specielt Motor Mille når nye højder med sin (u)synlige ven, cirkusartisten Anders Björklund, når de ubesværet svæver rundt i manegen. Hr. Skæg og Silja sørger for at holde dinosaurer og trylletricks nede på jorden. Men Onkel Reje er en løs kanon, og det herligt tåkrummende at se ham iføre sig et forældet akrobatkostume med særligt uflatterende udskæringer, som Motor Mille nægter at optræde i. Onkel Reje er i sandhed en gave til et poleret børneunivers, selv når han skyder lidt længere nede fra end hoften.

De fire Ramasjang-helte har gjort sig mange overvejelser om, hvad det skal være for en aften. De vil gerne give publikum en magisk og festlig aften, men ordekvilibristen Hr. Skæg opfinder til lejligheden ordet Summarummantastisk, og så går den vilde jagt på at finde betydningen af det ord. Er det mon Summarummantastisk når Silja løfter flere tusind kilo i én arm? Eller når Motor Mille ved tankens kraft farver den hvide kugle blå? Eller når Onkel Reje danser ballroom i kjole med fjer og høje hæle? Eller når Hr. Skæg vil lave Danmarks vildeste udbrydernummer? Svaret binder forestillingens små tableauer sammen til sidst.  

Simon Boberg har iscenesat og skabt en forestilling, hvor de forskellige numre glider ubesværet imellem hinanden. Hvor de fire karakterer er allestedsnærværende. Er de ikke i manegen, kommenterer de opmuntrende over højtaleren. Årets manuskript er af Jacob Riising og han har flettet en enkelt krænkelsesjoke og en følsom voksen, der synes det er svært at bede om hjælp, ind. Små aktuelle glimt, i et virvar af Ramasjang. Opbygningen henimod afslutningen er elegant og bliver aldrig kedeligt, til sidst kan vi ikke andet end at rejse os og danse sammen med de 2300 andre publikummer under en regn af konfetti.

I ’Cirkus Summarum’ har alle gjort sig umage. Det er en fornøjelse af se alle medvirkende gøre alt, hvad de kan for at publikum får en god oplevelse. Danserne udstråler et kæmpe overskud, DRs Big Band spiller alt fra Andreas Odbjerg til John Mogensen med samme energi, og selv når man forlader cirkusteltet er der overvældende varme fra alle frivillige på pladsen. Det er ikke noget man kan træne, det er noget der kommer fra hjertet - og så går det lige i hjertet på publikum.