The Book of Mormon

Hvad religion og tro kan få folk til, er indimellem så utroligt og latterligt at det råber på fed, tyk satire af den slags, der sigter mod at provokere og rykke grænser. Så som en fuckfinger mod Gud fremført med frydens sang og dans. 

Det er velkomstballaden fra de vantro og uvidende i Uganda til de to nye missionærer Price (Silas Holst) og Cunningham (Carsten Svendsen), der er mindst ligeså naive og uindviede, bare på andre felter. Deres budskab er Mormons bog, som den ene har studeret ret så dygtigt, imens den anden (med egne ord) bare lyver helt vildt. 

Det giver naturligvis en del polemik i sidste ende (især for Price), når de nyhvervede afrikanere har fået den opfattelse at Sidste Dages Hellige knepper alt det de kan. Men det er herresjov historiefortælling inkluderet Mordor-rædsler, frøknepperi, dræbende diarre samt sci-fi med Yoda og den allersorteste Jedi.  

Det sprudler af flabethed og fjollede påfund i ’South Park’-skaberne Trey Parker og Matt Stones mormon-musical, der gør grin med begge koncepters tendens til at pakke alt ind i pænt og lykkeligt samt ødsle med klicheer. Her fungerer disse øjeblikke som kontraster til de uanstændige, de respektløse og de ukorrekte. 

Det er helt sikkert mere grænseoverskridende i Guds eget land, hvor bibelbæltet og racismen igen har gyldne dage med en vis hvid trumf i Washington-sædet, der pisker en stemning op og får folket til at ville mene noget og ytre det. 

Her i Danmark skal de fleste nok lede noget dybere i de underliggende temaer for at få røde kinder eller munden på gled. Måske den afrikanske militærmagt, manipulation af uoplyste folk, og hvordan fanatisk tro kan føre til selvfornægtelse. Eller helt konkret billedligt når joken går for vidt: Da titelbogen skal ind og ud af Prices røv. 

Lidt efter afklarer en kvik kvinde at profeter altid taler i metaforer: ”Der er jo ingen, der knepper en frø.” Men folk kan åbenbart godt finde på at have sex med en baby, fordi de tror de bliver kureret for AIDS? Logikken er oftest absurd i ’The Book of Mormon’, så det er ikke her man skal hente sin nye filosofi eller tro, men hellere lade sig flyde ind i de vanvittige scenarier og skrupgrine som en vantro.

Kenneth Thordals oversættelse er forfriskende up-to-date med sine referencer, og Kasper Holtens iscenesættelse har charme, iderighed og energi – ikke mindst i samarbejde med favoritscenografen Steffen Aarfing. 

Fra sort-hvide slipsefyre på snorlige dørkimen til stillads/barak-hytter med skiftende udsmykning og placering. Løbe/rullebånd på gulvet og wires i loftet. En snekugle-agtig montre til udstilling af mormonhistoriens karakterer. Aarfings fantasi er som altid fabelagtig, og der er som vanligt flere overraskelser. Her bliver det ekstra hot i ‘Mormoners drøm om Helvede’. Og herligt detaljeorienteret med en kaffeautomat, hvor der sidder en kaffeskænkende fyr indeni.

Derfra har Price drukket 12 kopper – efter røvfadæsen – og det er også det tempo og humør, som Silas Holst igen kører gennem hele forestillingen. Ja, han danser godt, men det gør de andre dansere også, så hvorfor ikke spille sammen med resten af ensemblet? Særligt i slutningen virker det underligt at Price stadig fremhæver sig selv, når nu han netop har lært lektien om næstekærlighed og fællesskab.

Desuden er rollen som superentusiast mere Cunninghams, og Carsten Svendsen er fantastisk i både drama og komik. Der er ikke et øje tørt – af grin og gråd – når han vil være Prices bedste ven, må mande sig op (som Jesus gjorde da han genopstod), og ultimativt når han skal svinge slangen for første gang da Nabulungi be’r ”Gør mig våd, døb mig nu.” Hun er en skøn flirt i Lea Thiim Harders skikkelse af top energi og charme, der også skaber showets største sangpræstation i ’Sal Tlay Ka Siti’. 

’The Book of Mormon’ er proppet med musikalsk glæde og overskud, og i Robert Lopez’ kompositioner popper rendyrket hyldest og reference til store musicals som ’A Chorus Line’, ’Løvernes Konge’ og ’Annie’. Broadway-opsætningen fra 2011 vandt 9 Tony Award, og der skulle nok være nogle danske priser i sigte ved dette års Reumert. Forrygende, funklende og fabelagtig fuckfinger!