Brødre

Daníel Bjarnasons Reumert-vindende opera fra 2017 får endelig Københavner-premiere under dette års operafestival, hvor den islandske komponist er Årets Gæstekunstner. 

I overdådigt samarbejde med Den Islandske Opera og Malmø Opera, samt det nye kultur- og eventcenter i Nordhavn, Tunnelfabrikken. Den mægtige og brutale fabriksbygning viser sig at være en fremragende baggrund for Steffen Aarfings kolde scenografi og Kasper Holtens lettere statiske opsætning, der understreger alle de undertrykte følelser og dysfunktionelle forhold. Det er grumt og det gør ondt - og selv når enkelte røde farver bryder det grå og hvide univers, endda som glødende eksplosioner, forbliver stemningen rå og kuldslået. 

Det islandske kor er konstant eminent og nærværende, og sammen med det malmøske operaorkester leverer de formidable klange og satser til denne nyklassiker. Og det er fantastisk at opleve hele orkestret på dominerende plads mellem scenen og publikum, så flere detaljer træder frem.

En del sangere er erstattet af solister fra Den Islandske Opera, men Marie Arnet og Dénise Beck brillerer stadig i de to primære kvinderolle, og Årets Operatalent Steffen Jespersen er rørende som soldaten Peter. 

-----------------------------------

Mere soldaterbrødre end familiebrødre. Operaen ’Brødre’ prioriterer krigstraumet – i stedet for det komplekse familiedrama i Susanne Biers film – og det skaber større dramatisk spænding, men mindre dybde og kompleksitet.

”Følsomhed og følelser er de civiles privilegium,” fastslår den bryske oberst, da hans soldat kommer PTSD-ramt hjem og muligvis har noget at tilstå. Michael plages af heftige flashbacks til de sidste timer i fangekælderen og medsoldaten Peters død, og han vender volden udad mod konen Sarah og datteren Nadia. Men fordi han i operaen kommer tidligere hjem end i filmen – efter alle troede ham død – er kærlighedsforholdet mellem hans bror Jamie og Sarah ikke udviklet endnu og følelserne er dermed ikke ligeså komplicerede. Ligesom brødrerelationen er ret svag.

Man forstår hvorfor den svenske librettist Kerstin Perski vælger at fokusere på soldatertraumet, hvor der kan smækkes masser af dramatiske udfoldelser på, men udfordringen var jo netop de familiedynamiske følelser, som filmen skildrer så eminent. Dermed mistes en del dybde, og nogle tilføjede tekstlige valg kan også undre, når nu filmens historie er så stærk i forvejen. Særligt den indflettede børnesang ’Mary had a little lamb’ synes sær.

Musisk flyder dramaet formidabelt i den islandske komponist Daníel Bjarnasons operadebut. Ulmende, thrillende toner i skæve takter blender ind i nyklassiske passager med fintfølende solosatser af klaver og cello – som optakt til uanede trumpetvræl og dunkle trommer. Her mærker man følelsernes psykologi mere end i den forenklede libretto.

Stemningen sættes også flot af Den Jyske Operas Kor, som Kasper Holten – i sin første opsætning efter hjemkomsten fra Royal Opera House i London – har trukket frem i signifikant og tematiserende rolle. De er konstant på scenen, og som levende døde udstiller de tvetydigt omverdenens bristende stillingtagen overfor de drevne dæmoner Michaels indre hærges af.

Det er en yderst afdæmpet Holten-opsætning, ikke mindst i hans hofscenograf Steffen Aarfings illusionsløse, hvide trappeplatform, kolde gråvægge og knitrende sneunderlag. På den baggrund virker militæret, familien og de indbyrdes forhold allerede dysfunktionelle fra start.

I filmen fra 2004 skabte Susanne Bier ypperlige karakterer, især manderollerne var veludviklede, men her i operaen er de noget klicheramte: Michaels traume er tæt på vanvittigt, Jamie er en uafklaret sjuft, og Peter bliver helt martyragtig. Men heldigvis løftes karaktersvaghederne med et hold klangrige sangere: Først og fremmest den sydafrikanske baryton Jacques Imbrailo med fuld dramakraft som Michael, den britiske kontratenor James Laing som Peter, samt en hjerteskærende Dénise Beck som hans enke.

Efter en ret voldsom afslutning har ’Brødre’ sat sig i kroppen med en fortærende følelse af afmagt overfor et topaktuelt tema, der burde have mere fokus hos diverse magtinstanser. Absolut en vigtig, moderne opera – og en god åbning på Bier-trilogien, som er en af de store produktioner under Kulturhovedstad Århus. Vi glæder os allerede til musicalen ’Efter brylluppet’ i samarbejde med Betty Nansen Teatret og danseforestillingen ’Elsker dig for evigt’ af Black Box Dance Company.