Panda Affæren

”Du er idealist!” - ”Nej, jeg er sgu bare dansker.” Den kinesiske businessmand og den danske businessmand har bygget et nært venskab op trods store forskelle. Konstant ender de i clashes a la dette, og det er både tankevækkende og underholdende.

Wang (Thomas Chaanhing) og Peters (Kasper Leisner) venskab udfordres af Peters makker Rikke (Camilla Bendix), der bliver fløjet ind fra København og gør alt det forkerte – men charmerer sig ud af det hele igen. Alle tre er de i konkurrence om magten, pengene og chefens plads ved skrivebordet. 'Panda Affæren' er spændingsfyldt forvekslings- og intrigedrama, uden at det bliver hverken plat eller tørt.

Desværre halter Anders Lundorphs instruktion bagefter, og skuespillet fremstår meget af tiden stift og indstuderet. Man mærker alle de gode intentioner, som af og til også når op til overfladen, men det er bare ikke helt nok.

Lyset bruges til at markere skiftene imellem rum på den lille scene. Der kommer en revne frem i væggen, som bliver til en smal gang, og tanken er god – teknikken ligeså, men resultatet bliver her, at spillet ikke flyder naturligt. Man kan se umagen for at stå i den rette vinkel og afstemme bevægelserne i forhold til hinanden, ligesom man i mange af replikkerne kan høre, hvordan dialogerne er blevet øvet til at have et bestemt tempo og en bestemt betoning. Aftalerne mellem skuespillerne bliver for tydelige til, at det virker til at ske nu og her.

Men ret skal være ret, der er også passager, hvor spillet sidder i skabet. Når tempoet er højt og meningen, er, at det skal være overdrevent på den komiske måde; når der opstår sprækker i den knap så overbevisende business-overflade, så mærker vi karaktererne på en helt anden måde.

”Vi har gennemgået en udvikling på 20 år, som har taget jer 200 år,” lyder det fra Wang i en af de mange ophidsede diskussioner. Spørgsmål om kulturmøde, ære, familie, ansvarlighed, egoisme og globalisering tages op i denne femte forestilling af Grobs teaterværk 'Det 6. kontinent' om at være dansk i en globaliseret tid. Især til gymnasieklasser vil forestillingen have en prisværdig evne til at gøre nogle relevante emner håndgribelige og underholdende. Og den kan sagtens ses uden sammenhæng med de øvrige.

'Panda Affæren' er underholdende, plottet er uforudsigeligt og temaet relevant på den ikke hyper-politisk-aktuelle måde, men dog stadig politiske måde, og det er lige akkurat nok til, at forestillingen både giver noget at grine af og tænke over. Værd at glæde sig til er især replikkerne fra kinesiske Wang, der konstant taler i velplacerede, haikulignende krigs-ordsprog.

Kun i en lille bid henimod slutningen, bliver teksten en anelse moraliserende, når vi skal overbevises om, at Danmark faktisk er ligeså korrupt som Kina. Pointen fremgår så ganske fint af dramaets danske repræsentanter og deres handlinger, så den udtalte krølle her fremstår unødvendig og påklistret.