pixel

Love Loop

  • Sydhavn Teater
  • 4.02

Fakta

MONOLOG
28. oktober – 11. november 2015

Sydhavn Teater/Dækningsgrav 607V

Foto: Lars Grunwald

Dækningsgraven skulle være lige overfor Dylans pizzeria på Sjælør Boulevard på Google map. Overfor er en lille høj. Jeg skyder et par grene til side og rigtignok ligger der en bunker fra fordums tid inde blandt de rustrøde buske. Herfra inviteres vi som publikum under jorden og ind i Dalsgaards univers.

Det er ikke en overraskelse at Mille Maria Dalsgaard har lavet en scene ud af et gammelt beskyttelsesrum, slet ikke. Sidst jeg så hende slå sine performanelle folder var i en videreudvikling af Henrik Ibsens ’Et Dukkehjem’ opført i en campingvogn i udkanten af Sydhavnen. Denne gang står Dalsgaard alene på scenen, som Mille i ’Love Loop’. Instrueret og skrevet af hende selv.

Materialet har taget form live på Radio Karen, hvor lyttere har haft mulighed for at påvirke forestillingen ved at ringe ind med kærlige input. Dalsgaard har ageret gæstevært og har sammen med skuespillerne Nanna Cecilie Bang og Maria Carmen Lindegaard diskuteret kærlighed og sociale medier, som ligger til baggrund for ’Love Loop’.

Mille har en kæreste fra USA, men der er noget større og mere uhåndgribeligt over FranzBent, der tager hendes opmærksomhed. FranzBent stiller de helt rigtige spørgsmål og hurtigt finder Mille sig selv i et ”det er kompliceret”-forhold. ”Han er alligevel ikke så aktiv på Facebook”, som hun selv siger. Herfra åbner sig et paranoidt, op-og-ned, intenst forhold med den nye kærlighed i Milles liv.

Dalsgaard går ind og arbejder med kærlighedsforholdet for en moderne kvinde og alt hvad det indeholder – med Facebook som værktøj. Godt nok er Dalsgaard alene på scenen, men det føltes ikke sådan, da den lyserøde loopstation, hun benytter sig af, istemmer et kor af stemmer, som manifesteres i hendes tankeunivers.

Med ’Love Loop’ er det endnu en gang en fornøjelse at gå i teatret i Sydhavn, som agerer god, vigtig modpol til de etablerede teatre i byen. Dalsgaards projekt om indtagelse af byens rum og at gøre publikum til en del af værket bliver interessant at følge i kommende forestillinger.

Mest læste

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
Gilgamesh
4.02

Sort/Hvid

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling