Ruben Søltoft: Mit Hoved

Krøllet hår, krøllet hjerne. Det er vi mange, der kan relatere til – med eller uden fønbølger. Så kan det godt være at moden er glat(jernet) hår – eller intet hår – men Ruben Søltoft står heldigvis ved det karakteristiske krøllede, når han tager på turne med sit hoved!

Det er hans første one-man-show, og man mærker lidt nervøsitet – som han også selv gør lidt grin med – men sært nok mest henimod slutningen af showet. Det skal nok blive bedre i løbet af turneen, for det boblende skøre hoved er SÅ klar til spas i egne folder. Siden han vandt DM i stand-up i 2010, har han turet diverse comedy-scener og -festivals og skabt viral landeplage med ”jeg er et dådyr”-joken.

Dådyret er helt i vinkel, for der er unægtelig meget cuteness over Ruben. Men han mikser det godt med de skæve grimasser, og det virker ærligt og åbenhjertigt, når han søger bekræftelsen i vores latterudbrud. Han connecter med publikum i et uspoleret, ungt modus, hvor genkendelige situationer får absurde tvists. En del seksuelle, ja, men de er ikke nødvendigvis de mest grænseoverskridende.

En af de større overraskelser – og latterbrøl – kommer af at involvere en stortrænende tilskuerfyr i et scenarie om hvordan Ruben ville takle et job som pornoinstruktør. Tilbagevendende morskab ruller med tankespindet om hvorfor det kan være nødvendigt at gå rundt med en havkajak. Eller om at udnytte kærestens tro på spøgelser. Helt flyvende er en længere sekvens om flyskræk, der kommer omkring røvlammelse, sorte bokse, iltmasker og hovedet mellem benene. Og det handler altså ikke kun om sex!

Tableauer som denne viser også en anden side af spilloppen Søltoft: Skuespillet, som han har afpudset gennem de sidste tre år med Zulus sitcom ’Sjit Happens’. Kropssprog og ansigtsmimik – og ikke mindst sære lyde – spræller virkelig, og med den særlige hårondulering oveni kan man fristes til at sammenligne med en hybrid mellem Jim Carrey og ’Eraserhead’-gutten (som Ruben indtil for nylig havde på sin Facebook).

Det fungerer også optimalt i første del af svømmehalshistorien, men kommer ud på dybt vand med vandtæt kamera og børnebilleder. Endnu sjovere med den traumatiske numse, der jo ikke ved at den er født til et lorteliv – her er også noget med vandtæt kamera, der udvikler sig ret uventet og hylesjovt, når mor og scoretøser er nysgerrige. Desværre kan han så ikke dy sig for at spasse videre med vandtæt pik, hvilket jo ikke holder en millimeter, når orgasmen kommer bagefter.

Det kan være fantastisk med call-backs i komikken, men det kan føles genbrugsagtigt, hvis der er for mange. Igen: Det kan hurtigt strammes op. Tørt hår, de tørreste bolsjer med mere er bare underligt, men der er til gengæld bonus i at tælle hurtigt. Og så selvsagt ekskæresten, der dukker op overalt, og genererer en virkelig sjov pointe i replikken: ”Ruben, jeg kan ikke kende dig mere.”

Desværre med en længere afsluttende sketch om sexbutik og gummimaske, der synes at have ubegrænset potentiale, men virker ufokuseret og umoden. Ærgerligt at det skulle ende så udglattet med det herlige gummifjæs. Vi foretrækker til enhver tid krøllokkerne, og glæder os til næste gang spilloppen er på toppen.