The Second Best Exotic Marigold Hotel
KOMEDIEDRAMA
Premiere 19. marts 2015
Vi skal til det igen. Dette er en 2’er. Og ikke en af de bedre. ’The Second Best Exotic Marigold Hotel’ er i sandhed second best.
Den første film var af en højst overraskende kvalitet. Sjældent har en grå-guld-komedie ramt så rigtig som ’The Best Exotic Marigold Hotel’ gjorde i 2011. Den var et indie-sats, fuld af hjertevarme samt dejlige karakterer. Anden gang holder magien dog ikke.
Vi er stadig på hotellet. De fleste bor der fast, og nu vil Sonny (Dev Patel) udvide sit hotel. Mrs. Donnelly (Maggie Smith) hjælper til, og samtidig blomstrer kærligheden stadig mellem Evelyn (Judy Dench) og Douglas (Bill Nighy).
Desværre er Dev Patels rice and curry-talende naive unge mand blevet gjort til filmens hovedmotor, og det kan han ikke bære. På bedste happy-go-lucky-facon skal han levere det komiske element, og det er yderst anstrengende. Som i den første film, men i knap så stor stil. Her fik Judy Dench, Maggie Smith og de andre engelske mastodonter lov til at udfolde deres store talenter i sammenhængende, hjertegribende historier. Denne gang kan selv de store talenter ikke redde det meget tænkte manuskript. Selv en sjat troværdig, meget forelsket og pænt hvidhåret Richard Gere kan ikke trække historien op.
Der er bestemt elementer af kvalitet i de eminente skuespillere og de smukke billeder, men den lidt sjuskede historie kvæler filmen. Nogle af scenerne er simpelthen så pinefulde, at man faktisk krummer tæer. Komikken bliver søgt og utrolig langtrukken. Og på trods af en egentlig sød slutning, der omhandler den oprindelige films emne, nemlig den sensommer man oplever, når alderen tager til og langsomt begrænser livet, så er det simpelthen ikke godt nok.
Havde der været strammet gevaldigt op, havde scenerne været skarpere og Patels tilstedeværelse skåret ned til det halve, så havde ’The Second Best Exotic Marigod Hotel’ været en hæderlig hyggelig komedie. Desværre gør prioriteringen af hovsa-komikken frem for kvalitetsskuespillet, at filmen aldrig rigtig letter og giver publikum den fortsættelse, der bestemt er materiale til.