De 3 Musketerer

Alt er tilladt i den dårlige smags tjeneste! Musketer eller rockmusiker, kårde eller guitar, kampråb eller falsetskrål – same shit! Charme, selvtillid og langt hår er et must – og gode, gamle æresbegreber som ’Born to be Wild’.

Det rocker for vildt i Østre Gasværk, hvor Dumas’ klassiker ’De 3 musketerer’ er blevet rockpumpet og kitsch-onduleret, så man må overgive sig til de krøllede rocklag af 80'er-dekadence. Odense Teaters 2012-opsætning – oprindeligt oversat af Ann Mariager fra Alexander Mørk-Eidems megahit i Stockholm – har fået en overordentlig overhaling af instruktør Frede Guldbrandsen og skuespiller Jens Andersen.

Afjaskede helte med eyeliner og spaltede spidser. Sex- og magtliderlige ladies i pagt med en kardinal ’Sledgehammer’, en pinhead-hertug eller en dræber-bajads med hang til hyl. Højforræderi, intriger og andre ridderlige narrestreger scorer højt på spaskontoen, ligeså engelsk-dansk sprogforvirring samt torturscenen med jysk versus fransk accent. Og ikke mindst den hjerteligt herlige queer king, der beskriver hele halløjet som: ”Du godeste Gud med sukker på.”

Med den pink-fiksering og blondefetish burde han synge ’Like a Virgin’ og lære voguing – i stedet for ’Celebration’ og hestehvisk og -vrinsk. Men Jon Lange er fabulous som Ludvig den 13. med de mest spektakulære brystvorter. Stærkt truet af hans utro dronning med dybrøde nipple-markeringer, oplagt til fjerrotation. Og hertugen med bodysuit-udskæring helt ned under navlen.

Det er bare et lille udpluk af de smældende grotesk-festlige kostumer af Christina Mulle Seistrup, der må ha’ nærkigget diverse 80'er-videoer fra Kiss til Madonna – og proppet lidt filmklicheer ind i overdådigheden af pomp og punk. Læder, nitter, lak og kæder. Korsetter, tyl, fjer og blonder. Pinhead-hjelme og pudderparykker. Og diamantdråber er selvfølgelig stadig a girl's best friend.

Det strutter og glimter på alt og alle omkring den snurrige halvkugle af glaskvadrater, der udgør den primære scenografi – også publikum, der ofte er fuldt oplyst af det vilde lysshow. Når kongen beder om bølgen, får han den; ligesom rockmusketerer får rytmeklap til selv de mest kiksede musiknumre. Man kan ligeså godt overgive sig til firserfesten, for det er så fucking fornøjeligt og gennemført kitschet, at vanviddet bare skal fyres af for max volumen.

Selvfølgelig flopper nogle platjokes, og nogle numre mangler rockkaliber. Men man kan godt undlade den kedelige snak om smagløshed og bruge energien på at hylde de topengagerede artister, der svinger korpus, hår- og stemmepragt til hvinende højder. Der er fuld knald på karaktertegningen med tydelige hints til populærkulturens lærred og scene.

Blandt de mange fremragende præstationer bliver favoritterne – i højhælene på Jon Langes blondekonge: Kristian Holm Joensen som den skrigskrydende hertug med Marilyn Manson-look; Anne Vester Høyer som dronningen af gotisk Gaga og Peter Oliver Hansen som easy rider Porthos. Samt Lise Koefoed som Caroline, der gi’r den som Baby fra 'Dirty Dancing', men har stud-tække som Sandy fra 'Grease' og synger 'Time after Time' til himmels.

Som rockmusical er ’De 3 musketerer’ den smækreste, sjovest trashfest, hvor ingen er for gamle eller for unge til at elske 80er-bølgen. Slip håret løs – og gå bacardi!