Edge of Tomorrow

Rumvæsenerne er her, og vi har ikke en chance. Gespensterne har sat sig på hele Centraleuropa, og da verdenssamfundet sætter alt ind på at genopføre D-dag, massakreres befrielsen hurtigt i den franske strandkant. Men én af de eksoskelet-forstærkede fodsoldater bliver ved og bliver ved med at vågne op til den samme dag, kun for at dø på ny i en uendelig tidssløjfe. Så måske har vi en chance alligevel.

Alene at få lov at se Tom Cruise dø igen og igen og igen og igen er jo en anbefaling værd. Men 'Edge of Tomorrow' er i det hele taget en spas gang 'Independence Day' møder 'Groundhog Day', der boltrer sig veloplagt i gentagelsens og de små variationers kunst. Første gennemløb af dagen tager en halv time, andet fem minutter, og derefter følger hundredvis af actionfyldte genstarter med både veldoceret humoristisk og snigende apatisk snit, som det sig hør og bør med et tidssløjfe-plot.

Cruise er oplagt som den slikkede PR-officer, der efter et fatalt fejltrin degraderes til frontlinien uden at ane, hvordan han afsikrer sit våben. Emily Blunt er mut og butch som mediestjerne-supersoldaten, der ved noget, som ingen andre ved, og derfor bliver vor stærkt deja vu-ramte helts eneste allierede i forsøget på at redde verden. Hun træner ham op, bruger ham som prøveklud, og tøver ikke med at skyde ham som en hund, hver gang de ender i en blindgyde og lige så godt kan få startet dagen forfra.

De kommer kun et museskridt af gangen, mens han falder lidt mere for hende for hver ommer. Deres ømme øjeblikke er dog til at overse, og det vil være en overdrivelse at tale om egentlig karakterudvikling – det er der ikke tid til med alle de skiftende selvmordsmissions-strategier (med genstarter), der må prøves for at få skovlen under den mystiske fjende. I mængden af kaotiske kampscener er det lidt ærgerligt, at den skønne Emily ikke for alvor får lov at skamskyde de sædvanlige kønsroller og leve op til tilnavnet Full Metal Bitch. Det er stadig Tom, der har bukserne på.

Mod slutningen viser 'Edge of Tomorrow' sig hverken at ville genopfinde deja vu-scifi eller alien invasions, så der bliver aldrig brug for at vække hjernen fra popcornsdvalen. Mirakelløsningerne melder sig under fanen, og finaledagen lever ærlig talt ikke op til de indledende runder – men de var så også ret sjove.

Følg @_oh_noe