Gravity

Skibbrudne i det ydre rum. To bittesmå mennesker alene og fortabte, hvirvlende ud i den kulsorte intethed 600 kilometer over Jordens overflade. Det er hele det uhyre simple og uhyre veludnyttede plot i 'Gravity'.

Nej, der gemmer sig ingen skumle aliens eller tidsmanipulerende ormehuller i den nådesløst medrivende og ufattelig flotte tyngdelovsudfordrer, der renset for fyld går lige til sagen og bliver ved den. En rutinemæssig rumvandring forvandles på få øjeblikke til en astronauts værste mareridt. Nu gælder det overlevelse eller ej, intet andet.

Slagstalen for 3D-briller har altid været, at det bliver mere som at være der selv. Med 'Gravity' er det første gang, det faktisk passer.

Med sine blinkende metropoler, øde ørkener og pulsende nordlys er jordkloden det smukkest tænkelige bagtæppe for ubønhørlige, ubarmhjertige udfordringer, næsten i realtid. Intenst fulgt med et vægtløst kamera, der bevæger sig i 360 grader og flyder frit ind og ud af skiftende synsvinkler i lange uafbrudte scener. Støttet af et lige så forrygende lyddesign, der effektivt udnytter, at der jo er musestille udenfor atmosfæren.

Åbningen er decideret mesterlig. En nærmest meditativ satellit-reparation forløber med jetpack-cruising og hyggesnak tilsat country over radiolinket. Men med ét bliver fascinationens favn til rædslens jerngreb, og de blide kamerature til svimlende rotationer, da den helt afsindigt skildrede rum-trafikulykke rammer.

George Clooney er naturligvis perfekt typecastet som anekdoteplaprende veteran, der ikke lader den absurde håbløshed punktere overskud, charme og overblik. Men 'Gravity' er Sandra Bullocks film, helt og aldeles. Underspillet, sårbar og desperat stærk er hun det troværdige anker og livsbekræftende hjerte midt i den nervepirrende opvisning i moderne film- og fortælleteknik.

Selvfølgelig trænger sentimentaliteten og symbolikfristelserne sig på, det er stadig Hollywood det her, og hvad er smukkere end vægtløse 3D-tårer. Men 'Gravity' besinder sig, og skaber vel nærmest sin egen kategori: En intim blockbuster – hvem have set det komme.

Instruktør Alfonso Cuarón har selv skrevet 'Gravity', sammen med sin søn, og været undervejs med projektet i syv år siden scifi-dystopien 'Children of Men'. Før da brød han igennem med 'Harry Potter 3', der endte som en af de to bedste i serien. Men fra nu af vil det altid være 'Gravity', Cuarón skal leve op til.

Sanseløs spænding, du ikke har set magen til i år. Visuel virtuositet, du ikke har set magen til nogensinde. Og tilmed ganske rørende. En øjeblikkelig klassiker.