H.C. Andersen

“Det danske Theater har altid formeget manglet Disciplin,” er H.C. Andersen citeret for at have udtalt.

Andersens ønske er her blevet opfyldt. For disciplin og kontrol skal der til, for ikke at brække nakken i den fantasifulde akrobatik og de ukuelige breakdance-udskejelser, der bliver leveret her af 15 nycirkusartister, ballerinaer og urbane dansere fra ind- og udland.

Men måske skulle der alligevel skrues ned for krumspringene og op for referencen til fortællingerne, som vel var hele ideen bag legemliggørelse af seks kendte H.C. Andersen-eventyr?

Instruktør-scenografen Steen Koerner og Big City Brains har stået bag megasucceser som ’Cykelmyggen Egon’, ’Nøddeknækkeren’ og ’Sylfiden’ og tager dette efterår kampen op med eventyrklassikerne ‘Den lille pige med svovlstikkerne’, ‘Klodshans’, ‘Nattergalen’, ‘Prinsessen på ærten’, ‘Kejserens nye klæder’ og ‘Den Grimme Ælling’.

’H.C. Andersen’ er en smeltedigel af vanvittigt dygtige scenekunstnere. Som virtuel fortæller fylder Nikolaj Lie Kaas koncertsalen ud med tydelig artikulering og fantasifuld stemmeføring. Det er i sandhed bemærkelsesværdigt hvad Koerner har fået danset i hus med blandt andre balletdanseren Cecilie Lassen og breakdanceren Josephine Ingrid Raahauge.

Undervejs mister han dog desværre meningen med at udtrykke eventyrerne på en scene med dette hurlumhej. Klodshans’ prinsesse (Valérie Inertie fra Cirque de Soleil) triller dygtigt derudaf på sit hjul i kropsstørrelse, som ikke rigtig giver mening, men nærmest tager pusten fra eventyret og erstatter det med ligegyldig fysisk kompleksitet. Denne ligegyldighed hjemsøger showet generelt.

Det er et storslået, nærmest origamiagtigt landskab af scenografi, der møder publikum. Fra oven bliver der projekteret billeder, som passer til hvert enkelt eventyr, og det er et godt modspil til de dekadente, eventyrlige kostumer af Astrid Lynge Ottesen. Karaktererne er skæve og dystre, og det klæder H.C. Andersens univers.

Kun en anelse formår det dygtige musikalske ensemble – bestående af komponist Jesper Mechlenburg, Coco fra Quadron og Søren Huss – at løfte denne ganske ufokuserede forestilling, bearbejdet af Jokum Rohde.