Side Effects

Bivirkninger forbundet med medicin er normalt ikke karakteriseret som positive. Men når de kommer i filmformat af Steven Soderbergh er der mange gode sideeffekter pr. dosis. Også selvom manuskriptet er lidt for smart på psykofarmakas bekostning.

De første bivirkninger er ganske gængse for Emily (Rooney Mara), der er kørt ind i exit-muren og er på lykkepiller. Hverdagen lever ikke op til det søde liv før mandens (Channing Tatum) fire år i fængsel for insiderhandel.

Men alt eskalerer med Emilys nyeste bivirkning: Søvngængeri. Blodigt og tragisk. Også for Emilys psykiater (Jude Law), der hurtigt bliver syndebuk i spillet om anti-depressiverne.

Og så kommer sideeffekterne. Som ikke kan afsløres, for her er alle overraskelserne og den virkelige historie. Snirklet, udspekuleret og gement inspireret af klassisk film noir fra 40-50'ernes Hollywood. Men Soderbergh er jo anti-klassisk, så han udstyrer løjerne med kvikke satiriske stikpiller.

Desværre bliver det en smule fortænkt og overdramatiseret, når noir’en overtager. Lykkepillernes anderledes bagside, den ildesindede sideeffekt, er godt tænkt, men utroværdigt udført.

Desuden jolles der kækt over højspændte temaer som skyld og ansvar i medicininfluerede kriminalsager, generelle opfattelser af psykoser og psykofarmaka, og markedsmanipulationen i medicinbranchen.

Vil man have seriøse refleksioner, er det ikke her. Dette er noir og pulp, begærlighed og grådighed – ren underholdning.

’Side Effects’ er en lyssky thriller på højdosis stemningsforstærker, pakket med potente praj til Prozac-nationen. Et moderne samfund, hvor de fleste har prøvet psykofarmaka, og resten er på investeringsbølgen. Hvor den mentale tilstand altid kan stabiliseres med piller og derfor overhæles af den materielle på velfærdsønskelisten.

Psykose eller ej, pas på sideeffekterne!