The Best Exotic Marigold Hotel

Hvis man kun ser én film med sine forældre eller bedsteforældre i foråret, så er denne et rigtigt godt bud. De vil sandsynligvis elske dig for det.

’Best Exotic...’ er et fornemt, glødende hjertevarmt eksempel på, hvordan et sublimt cast og smuk kameraføring kan løfte det banale og gøre det vedkommende, rørende og meget underholdende.

En yderst eklektisk samling af englændere i deres såkaldte gyldne år, som for dem alle ikke er så guldskinnende, som de kunne have lyst til, beslutter sig for at henlægge deres alderdom til Indien. Forført af den storladne beskrivelse på en indisk hjemmeside, drager de ud på deres livs måske største rejse.

Hotellets unge og meget energiske ejer (Dev Patel) har pyntet vældigt meget på sagerne, men gør sit yderste for at alle disse "gamle og smukke" vil få det så dejligt i hans ruin af et afdanket hotel, at de simpelthen nægter at dø.

Undervejs overvældes både figurer og publikum af Indien, menneskemylder og hjertets genvordigheder, så man henholdsvis må le og kæmpe med en klump i halsen.

Alle lærer noget om sig selv, hinanden og filmen forløser deres forløb, så man både sidder tilbage med en tåre i øjenkrogen og en duft af karry i næsen.

Med en rollebesætning, der har Dame Judi Dench, Tom Wilkinson, Bill Nighy, og ikke mindst en formidabel Maggie Smith som racistisk gammelmø, er man i trygge og underholdende hænder. Man kan ikke undgå at så dygtige folk skaber varme og dybde i de noget skabelonagtige karakterer; tøffelhelten, kværulanten, de håbløse romantikere, den opvågnende husmoder og så videre.

Når dette aldrende All Star-team så bakkes op af kapable engelske og indiske birolleskuespillere, så tilgiver man det lidt kalkulerede i at lave en film, der er så direkte henvendt til en aldersgruppe, der netop i disse år går i biografen som aldrig før.

Man er simpelthen i knuselskeligt godt selskab, og rørt, når disse halvgamle hønisser folder sig ud.

Selvom filmen hele vejen igennem er anglofil i sit fokus, og glider let over de ting, der er mindre maleriske, bør filmen i øvrigt roses for at i det mindste forsøge at vise en mere mangefacetteret side af Indien.

Uden at det går i vejen for hyggen.