Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Året 2018 er ganske vist kun næsten lige begyndt, men filmmæssigt tegner det meget lovende, for allerede nu får vi mulighed for at se en fantastisk stærk kandidat til årets bedste film. Så vær forberedt på en uimodståelig blanding af drama, komedie og mordmysterium: Det bliver simpelthen ikke bedre end Martin McDonaghs kun tredje film som instruktør, ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri.’ 

Mildred Hayes (Frances McDormand) er frustreret og vred. Hendes datter blev voldtaget og myrdet og efter mange måneder er det ikke lykkedes det lokale politi at finde morderen. Men i stedet for at væbne sig med tålmodighed og afvente et gennembrud i sagen, vælger hun en anderledes uortodoks måde at opfordre politiet til handling på: Hun lejer tre kæmpe reklameskilte, hvor hun kritiserer politichefens manglende indsats. Og fluks har hun hele byens politistyrke og dele af Ebbings borgere på nakken.  

Mord og voldtægt er ikke normalt gode kilder til komedie. Men dette er en meget, meget morsom film. Ikke mindst takket være Sam Rockwell og Frances McDormand, for bare at fremhæve to – det var også de to, der vandt Golden Globe for henholdsvis bedste kvindelige hovedrolle og mandlige birolle, mens filmen vandt for bedste drama og bedste manuskript.

Mildred er en handlekraftig kvinde med lav impulskontrol, hvilket er en temmelig sprængfarlig kombination, som både fører til en masse bizarre optrin og en række ganske underholdende meningsudvekslinger. Blandt andet en, hvor hun i ikke specielt høflige vendinger beder den lokale præst om at gå ad helvede til.

Det er bestemt ikke helt ved siden af at sammenligne universet i denne film med det, man normalt finder hos Coen-brødrene. Først er der selvfølgelig den indlysende forbindelse: Frances McDormand. Hun er en de faste skuespillere i Coen-brødrenes ensemble og i øvrigt også gift med en af brødrene. Men der er andre ligheder. Først og fremmest den omhu, der er lagt i karaktererne. Selv de mindste biroller står knivskarpt, også i deres excentricitet. Dette er meget underlige mennesker, og politisk korrekthed er bestemt ikke noget, der står højt på dagsordenen. 

Hvis dit nytårsforsæt for 2018 er at skære ned på biografbesøgene, så lad for Guds skyld dette være en af de få film, du kommer ind og ser. Ellers vil du fortryde det.