pixel

Squash

  • Teater Får302
  • 4.02

Fakta

DRAMA
15. oktober - 3. november 2012

Teater Får302

Foto: Lis Kasper Bang

Dårlig indflydelse. Hvem er værst? Den der udøver påvirkningen, eller den der bider på? Nogle mennesker har jo ligesom brug for et spark indimellem, ik? Og man er vel voksen nok til at sige fra?

Drenge og mænd er rigtig gode til at gejle hinanden op. Især når det gælder sport og sex. Noget med gode gamle urinstinkter som jagt og erobring – i hverdagen betegnet som leg og sejr. Toppen er naturligvis at triumfere overfor vennerne, og gejle videre. Det gøres bedst uden kvinder, og de er jo overalt! Derfor: Omklædningsrummet – et af de få steder, hvor mandehørmen stadig driver ned ad væggene.

Her mødes Christian og Kim til den ugentlige squashkamp. Imens de hænger habitterne i skabene, vælter hemmelighederne ud. Mest om sex og utroskab. Egentlig skal den ene bare dække over den andens affære, men den ene fristelse tager den anden, og snart er alt højt spil med venskab og forhold.

Claes Bang og Jens Gotthelf er de lækre herrer, man kommer helt tæt på. Afklædt og påklædt. Slagkraftig og udkørt. Opblæst og ærlig.

Blufærdigheden er skudt væk fra start, da Christian fortæller, at hans 8-årige datter råber pikhoved – og han faktisk virker lidt stolt af det. Det gør for alvor nas cirka midtvejs, hvor to monologer markerer det følelsesmæssige vendepunkt. Selvom de her er allermest påklædte, fremstår de alligevel allermest nøgne og afslørede. Ligeledes er den ene scene, hvor de to habitherrer squasher hinanden, en udmærket spejling af deres makkerskab på vej mod evigt smadder.

Det bliver hurtigt hedt, hot og intimt på Får302s miniscene, hvor den nærgående sexsnak flyder som et vandfald af synd. Man kan formentlig regne ud, hvor det hele er på vej hen, og der kunne nok også have været flere nuancer i kvindefremstillingen. Men det er minimalistisk drama, der fungerer, fordi det er ægte og troværdigt.

'Squash' er skabt til debat, netop som den debuterende instruktør Pernille Sørensen tilstræber. Hun har sammen med Claes Bang bearbejdet stykket af den engelske dramatiker Andrew Payne (som blandt andet har skrevet afsnit til ’Barnaby’). Helt klart står temaer om parforhold, utroskab, loyalitet og venskab, og lidt svagere står noter som lykkefølelsen, evig stræben og variable tilstande.

For hvem er egentlig mest egoistisk, længst ude i tovene, særligt illoyal, mindst lykkelig? Handler det i virkeligheden om at være i kontakt med sig selv? Den moderne mand har virkelig et squashende dilemma i at være en rigtig mand og samtidig bevare legebarnet. Spørgsmålet er, hvor den dårlige indflydelse har de bedste kår.

Mest læste

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
Gilgamesh
4.02

Sort/Hvid

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling