Spencer

Et ægteskab i opløsning. En elskerinde placeret meget åbenlyst i omgangskredsen. Og ufattelig stor, non-stop pressebevågenhed. Det var realiteterne for Prins Charles og Prinsesse Diana i årene op til deres officielle separation i vinteren 1992. ’Spencer’ giver et bud på, hvad der måske skete, som fik Diana til at træffe beslutningen om at bryde med århundreders royale traditioner og søge skilsmisse.
 
Den engelske kongefamilie befinder sig på slottet Sandringham, hvor de altid tilbringer juledagene. Prinsesse Diana (Kristen Stewart) dukker op som den sidste, hvilket er et slemt brud på den royale etikette, for man ankommer aldrig efter Hendes Majestæt Dronningen. Men efter 10 år i kongefamilien er julen, de mange traditioner og ikke mindst det tvungne samvær med Charles noget, Diana frygter. Hun gør sit bedste for at leve op til forventningerne, men presset fra både offentlighed og familie bliver en stadigt større byrde og truer hendes fysiske og mentale helbred. 

Diana er en kvinde, som i både bogstavelig og overført betydning er ved at kvæles i århundreders kongelige traditioner. Hun lider på dette tidspunkt af en alvorlig spiseforstyrrelse og føler sig (berettiget) kontrolleret og overvåget. Hele hendes tilværelse er planlagt ned til den mindste detalje og selv en lille afvigelse som at tage en anden kjole på end den, der var planlagt, bliver bemærket og kommenteret. 

Kontrasten mellem tradition og modernitet kunne ikke være større og der er masser af pomp og pragt, overdådige måltider, som får ens mund til at løbe i vand - dyre aftenrober, eksklusive smykker og ikke mindst en hær af tjenere, kokke, sikkerhedsfolk og påklædersker, som sikrer at traditionerne bliver overholdt. 

Når den altoverskyggende hovedperson er en kvinde, der allerede i levende live var et ikon og tabloidpressens yndlingsmotiv, står og falder det hele med skuespilleren, der spiller hende. Kristen Stewarts version af Diana er både sårbar, hysterisk, stædig og beslutsom. Hendes engelske accent er knivskarp og den fysiske lighed imponerende og det vil næppe overraske, hvis hun får en Oscar-nominering. Timothy Spall som sikkerhedsansvarlig og Sally Hawkins som Dianas yndlingspåklæderske yder godt modspil, mens især kongefamilien sagtens kunne stå skarpere. 

Pablo Larrains ’Spencer’ er en selverklæret ”fable from a true tragedy”. Og en fortjent hyldest til kvinden, der havde modet til at vælge dronningetitlen og livet som kongelig fra.