Sommerballet - Danish Design

Der er danske designdarlings, som for altid vil være lig med perfektion. Deres stilrene funktionalisme og deres skarpe tidløshed. En del af dem er tilskrevet arkitekt/designerikon Arne Jacobsen – bygninger som brugsgenstande – og med denne sommerballet føres vi gennem skabelsen tæt på hav og himmel.

Naturen og dens farver var en af Jacobsens store inspirationskilder, men denne forestilling holder sig generelt til den koldere danske designskala af hvid og sort plus nogle gråzoner, så de karakteristiske skarpe linjer træder frem. Scenograf Benjamin La Cour optimerer igen det enkle, så diverse funkis-arkitekter/designere kan føle sig stolte. 

Fra de første kreative ideer over tvivlende formgivning til endelig produktion mærker man den ængstelige puls gennem Jesper Mechlenburg og Mike Sheridans elektroniske musik med momentvise mekaniske lyde. Arkitekten pulser igennem skabertrang, kreativitetsblokade, vildrede, modvilje og meget andet, der kan ramme en kunstner. Indefra og udefra.

Det er et stort scoop at teatret har lokket Alban Lendorf hjem på gæstevisit fra New York, for han er også perfektion. Allerede inden han blev international balletdanser, kendte han alt til drømme, ambitioner og perfektionisme, og han udlever desperationen stærkt og smukt. Men man havde forventet et højere, mere imponerende niveau i koreografien – måske handler det om restriktioner fra American Ballet Theatre for at sikre sig mod skader – og man holder naturligt fokus på Alban i håb om fabelagtig dans. 

De andre seks dansere er særdeles udmærkede, men de kæmper for spotlyset som hvidmalede skikkelser, der flyder ind i de hvide omgivelser. De er materialerne i levende form, i modsætning til de store firkantede kasser, afgrænsende vægge eller gitre, samt de tegnede skyggefigurer uden for rækkevidde. Selv de skarpe linjer kan opløses, splintres eller torpedere som hagl på en mørk nattehimmel. Alle materialer kan stritte imod, smutte væk, smitte af og deres påvirkning trækker både op og ned, løst og fast i skabelsesprocessen.

Selvfølgelig kan han være en hvilken som helst designer. Introen til showet er små interview-klip med andre fra Jacobsens generation: Hans J. Wegener, Poul Henningsen, Nanna Ditzel, Finn Juhl, og blandt de skriblende tegninger, der flyder over scenevæg og -loft, dukker flere designklassikere op. Men det hele begynder og ender med Jacobsen, for det foregår i en af hans største trumfer, Bellevue Teatret, hvor havet spejler sig, helt ned til bølgedetaljerne i salens stole.

Derfor kan denne sommerballet selvfølgelig ikke være andet end en kæmpe hyldest, der strutter af skabertrang, -nerve og -ambitioner. Og det er en relevant og smuk måde at genoptage den årlige tradition for sommerballet, som Alexander Kølpin startede i sin tid, og formåede at holde kreativt udviklet og kunstnerisk højt i 25 år. 

’Danish Design’ er funktionalisme til fingerspidserne, og tåspidserne: stilrent, moderne, flot og enkelt, men ingen større overraskelser eller fantasier. Desværre er det også en meget kort fornøjelse, knap 50 minutter, hvor alt er perfektion, men kun få øjeblikke med pulsen til himmels. Så vi må drømme videre om mere Alban Lendorf og den imponerende dans han kan præstere.