Skammerens Datter

Alle har noget at skamme sig over. Og det er naturligvis ikke rart at blive konfronteret med det. Men ganske lærerigt er det, og man er allermest modig, hvis man tør! Tør at se Skammeren eller hendes datter i øjnene – og møde sin egen samvittighed, skyld og skam.

Det geniale budskab fra Lene Kaaberbøls ’Skammer’-bogserie står stjerneklart allerede efter fjerde scene. Særdeles flot levendegjort af lyd, lys og mantraet "se på mig" – både lokkende og uhyggeligt - i fremragende, karismatiske skikkelser af Nastja Arcel og Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose som Skammeren og datteren Dina.

Skammen sprudler i højder og dybder på Østre Gasværk, hvis rå og grandiose rum er den ultimative scene for det dunkle middelalderrige Dunark. Scenografi og rekvisitter er udsøgte i sin enkelhed af primært træ, jern og lærred. Folk og ting toner frem fra lemme i gulvet og højt på trapper og vægge. Selv dyrelivet er inspireret – især den prustende ti meter lange varandrage er herligt uforglemmelig.

’Skammerens datter’ er som skabt til at være musical med nordiske ur-toner og breder sig frydeligt fra bombastisk ensemblesang til blide soloer. Titelsangen er ren ørehænger og ’Fingrene væk fra det hår’ er fiffigt grotesk i flere lag, imens ’Min familie’, ’Alle kan vel trænge til en ven’ og ’En ven er en ven’ rammer lige i hjertet. Kun Simon Mathew som Nicodemus kæmper med lidt utilpassede sange, der ikke viser hans fulde potentiale. Men ok, det er ikke nemt at synge fuldskab.

Den feministiske vinkel fra bøgerne er intakt, kvinde/pige-karaktererne er generelt mere interessante og ligeså deres relationer. Eksempelvis funkler venskabet mellem Dina og Rosa (stortalentet Sara Viktoria Bjerregaard Christensen) ved første øjekast. Man fornemmer også hurtigt at Dina har mere helteblod og -mod end Nicodemus, og hun er hans eneste redning, da han bliver beskyldt for tredobbelt mord.

Herfra hvirvler familiefejden med den drageblodsskrydende Drakan (Morten Hemmingsen) i spidsen for magtjagt og heksehetz. Storslagne tvekampe, våbendyster og dragekampe fuldender det næsten tre timer lange fantasy-eventyr, der vel nok burde kortes lidt for at blive mere familievenligt.

Uhyre velfortjent får Skammerne helt sikkert nye fans med denne storslåede og medrivende teatermagi med klassiske værdier. Hvor de gode sejrer over de onde, venskaber er altafgørende, og familien ikke altid er ens blodlinje. Og hvor skam, skyld og samvittighed rangerer højt på helteskalaen.

Se på mig! Så jeg ved du tør!