Murina

Glat som en ål, giftig som en slange, og trods halvblind og sky et hurtig rovdyr udstyret med syleskarpe tænder - og endda et ekstra tandsæt gemt i ganen. Titlens muræne er en grum fisk, der for nogen er en lokal delikatesse, for andre bare et evigt jagtbytte. 

Hovedpersonerne i dette familiedrama har alle karaktertræk fra murænen, og selvom fokus er på den unge Julija (Gracija Filipovic), så er det de tre voksnes træk og reaktioner, der skaber oprøret i datteren. Moderen Nela (Danica Curcic), der svinger mellem foragt og undertrykkelse i det patriarkalske liv hun har valgt. Faderen Ante (Leon Lučev), der bliver endnu mere tyrannisk når andre mænd og status er i udsigt. Så som vennen Javier (Cliff Curtis), der kommer på visit for - måske - at investere i ferieresort-udviklingen.

Det kroatiske øparadis af glinsende vand, bragende sol og farverige fester skaber en livslyst som konstant får modspil af henholdsvis den glatte og den giftige alfa-kamp over land og under vand. Og den flirt, der opstår mellem Javier og begge kvinder virker uskyldig og idyllisk men under overfladen gnistrer moderens fortid og datterens fremtid. Som faderen selvfølgelig har det sidste ord overfor. 

Gennem filmen symboliserer murænen både fangst og frihed. Fra åbningsscenens spydede fisk over faderens kommentarer om jagt og fangst til den nervepirrende grottesekvens. Der skal en vis portion mod og drive til at slippe de forudbestemte roller, og for Julija har det uendelig hav næsten magiske dybder. Her tæmmes drifter og drømme, samt slippes ny vildskab fri - blandt andet de tilbagevendende billeder af Julija med harpunen rettet mod faderen.

Trods patriarkatet er det kvinderollerne, der er mest interessante. Nela, der forsøger at holde Julija i familiefavnen - "en dag vil du forstå alt det, jeg gjorde for dig" - for selv at omgå følelsen af at have truffet forkerte valg. Den mest komplekse rolle, og selvom man ikke fuldt ud forstår hende og hendes valg, mærkes realiteterne og man føler med hende, fordi Danica Curcic er fremragende til både sårbarhed og stille frustration.

Ligeledes er Gracija Filipovic stærk som Julija, hvis oprør er sprøjter af klassisk teenageforvirring. Hun vil egentlig gerne blive i de velkendte farvande, men bliver nysgerrig på drømmene Javier repræsenterer. Tiltrækningen svinger mellem det fædrene og det erotiske i takt med hun modnes og finder sin egen magt.

’Murina’ er en underspillet, letsindig og paradisfager film, hvis intriger er ganske banale og indimellem forudsigelige. Men debutanten Antoneta Alamat Kusijanovic får i samspil med fotografen Hélène Louvart skabt en forførende stemning og gode spændingsmomenter - og filmen vandt velfortjent Camera d’Or på sidste års Cannes Film Festival.