Kung Fu Panda 2

Efterhånden som premieren på endnu et episk, computeranimeret eventyr for hele familien med dyre Hollywood-stemmer på lydsporet er blevet en månedligt tilbagevendende rutine, er det også blevet rutine, hvor halvflotte og halvsjove de fleste af dem er.

Så det er en fornøjelse, at blive angrebet af 'Kung Fu Panda 2' og ikke kunne parere de friske slagsserier, der går direkte efter øjne og lattermuskler.

Dreamworks har ikke tegnet noget mere dirrende dynamisk end denne 3D-verden, der veksler behændigt med vandfarvede flashbacks i kinesisk 2D-tradition. Og vamsede, bumlende Po er stadig animationsstudiets grundelskeligste figur, siden Shrek var lige så frisk, som han er grøn.

Den altid brødflove heltebamse med den kaotiske kampstil må denne gang op imod en lidt for krudtglad påfugl, der viser sig at have haft mere end en fjer med i, at Po er den eneste panda i hele dalen. Adoptivgåsefar og pandasøns trinvise fælles erkendelse af, at den trinde bjørn nok ikke er kommet ud af et gåseæg, bliver den historiemæssigt ellers noget slanke 2'ers rørende clue.

Og så giver det jo både mulighed for supernuttede babypanda-scener, og en lille afstikker til et mere dystert sted, hvor Dreamworks ellers ikke plejer at være meget for at komme.