Benjamin Koppel Hotel Jazz Festival

Det holder, det koncept! Man kan kalde det corona-koncert, eller man kan vælge at nyde det eksklusive og ekstraordinære i dette fantastiske live-arrangement. 

Vi har set online koncerter i mange måneder, så det føles helt exceptionelt at være med i første række her på jazzhotellet, der har huset massevis af legender i musikkens verden. Ikke mindst Benjamin Koppel, der sammen med Hotel Kong Arthur har skabt denne koncertrække, hvor jazzen flyder i en hyggelig hotelgård, op til de overnattende gæster eftermiddag, aften og morgen. 

Indtjekning går nemt og tjept, selvom vi af corona-hensyn skal gennem Hotel Ibsen og diverse gårdhaver for restauranter og spa, samt det legendariske foyer-flygel (til fri afbenyttelse), før vi ender på 1.sal med frontudsigt til den gårdscene, hvorfra tre jazzkoncerter skal sprudle. Der er (selvfølgelig) allerede jazz i højtalerne, og stemningen opbygges, imens musikerne tripper rundt i gården, ligeså rastløse og forventningsfulde som os.

Første session er Koppels Kvartet, der udover den livlige saxofonist består af Søren Bebe på piano, Zoltan Csörz på trommer og Jesper Bodilsen på kontrabas. De har spillet adskillige jazztoner sammen og deres fælles spilleglæde får denne jazztime til at flyve afsted. Fin opvarmning til den lækre middag fra Sticks’n’Sushi. Med både vin og specialøl: Valby Pale Ale, brygget som hyldest til Benjamin Koppel og hans engagement i lokalområdet og hans indsats i jazzens univers. 

Hovedkoncerten er udvalg fra de populære Jazz Galla’er, her med fokus på Aretha Franklin og Stevie Wonder. Maria Carmen Koppel og Szhirley lægger flot ud med ‘This could be the Start of Something Big’, og imens gåsehuden kilder og fødderne rykker, drømmer vi inderligt om at livemusikken og kulturen vender stærkt tilbage. 

Jazzudsigten er som altid forrygende med Koppel-gænget, og som Patrick Dorgan jubler: ”Vi er ikke fulde, vi er pragtfulde.” Hans storcharme leverer en lækker ’Higher Ground,’ Marie imponerer med ‘A Natural Woman,’ og Szhirley nailer ’Accentuate the Positive’. Det jazzer så det mærkes, og de jammer max gennem tretrinsraketten af hitsene ‘Respect,’ ‘Think’ og ’That’s what Friends are for.’  Klapsalverne er vilde og sjældent har ”ekstra-nummer” lydt så insisterende – alt forstærket af resonansen i gårdrummet. 

Efter to swingende ekstranumre er det ganske svært bare at falde til ro og gå i seng, men vi skal (forholdsvis) tidligt op og spise morgenmad, inden morgenkoncerten klimter ind. Hos os bliver det dog lidt rundtosset, for vi er dem morgenmadsvognen ruller glemsomt forbi, så vi må klare os med Bloody Mary, som barvognen leverede ved 9-tiden. Det er her vi opdager skiltet under sengen: ”Vær helt rolig. Vi har også gjort rent her.. (og der var ingen uhyrer)”, samt begynder at fundere over om det er Sørens skohorn, vi har fundet i vores skab. 

For ja, det er Søren Sko, der står nede i gårdhaven og brummer over at det er tidligt, koldt og corona-gråt. Men så går 80-årige Alex Riel beundringsværdigt friskt til trommerne, imens kapelmesteren pumper sig varm med de karakteristiske jazzy jumps, som Søren gynger med på og synger (efter eget udsagn) det dybeste nogensinde. 

Der er Nat King Cole-hyldest på agendaen, og det kan jo varme og forføre de fleste. Men det kølige gråvejr og den rumlende mavesult gør at vi har lyst til at hoppe tilbage i dyneriget. Men vi skåler søvnigt godmorgen til vores naboer og nyder klassikere som ‘Route 66,’ ‘Embraceable You,’ ’Straighten up and Fly Right’ og den uundgåelige ’Unforgettable.’ Helt vidunderlig er ‘A Nightingale sang in Berkeley Square,’ ikke mindst fordi Benjamins saxofon er fabelagtig. 

En helt igennem anbefalingsværdig oplevelse. Denne lille hotelfestival er godt nok udklækket af corona-boblen, men bestemt med muligheder for udvikling. For selvom vi elsker at danse og synge tæt på andre musikfans, så giver dette noget andet, med sin eksklusive forkælelse og helt eget rum til at nyde musikken live.

Om man vil i (kar)bad med ’Chain of Fools,’ danse vildt på sengen til ’You Can’t Hurry Love,’ flirte ’What’s going on’ med nabogæsterne, putte under dynen på det lille altanplateau med ‘L-O-V-E,’ sippe Bloody Mary til opvågning og ‘Looking back.’ Jeg siger ikke, at vi gjorde det, men altså: Det er LIVE! Velkommen tilbage koncerter!