Anden25

Der er stadig masser af rap i Anden, der lige nu kører et rabalder af et jubilæumsshow med alt hans alsidige talent kan trække i arenaformat. Eller som en vis Nougatgren kalder det: et stort musiklokale!

Det er hverdagskost for de store amerikanske comedy-stjerner, men så store arenaer er bare ikke optimale for stand up comedy, der ofte er ganske stillestående i fysisk og scenisk udtryk. Alligevel slipper Anders Matthesen ret godt fra det, når han fra første sekund slår ambitiøst ud med armene iført guldrandet kongekappe og -krone syngende ’For meget af det gode’. 

Ingen tvivl om (selv)ironien, når han lover cirkus og frås – ”må man godt det, nu hvor der er så meget vi må/skal/vil undvære?” – og det hurtigt baldrer med ild, fyrværkeri og konfetti over den store scene, udvidet med zigzag-catwalk og trappeniveau. Godt nok et teknisk uheld, fordi Siri og den arena-app, han er udstyret med til at fikse lys, lyd, skærme med mere, ikke altid vil som han vil.

I 25 år med comedy har Anden haft ustyrligt godt styr på hvad han ville – og han har gjort det meste i komediens tegn. Så han ved hvad publikum vil have til jubilæet, hvilket også leder til en åbenlys konklusion for den publikumsdemokrati-gimmick, der i længden bliver lidt træg. For hvordan træffer vi egentlig vores demokratiske valg?

De gennemgående temaer har ligeså meget morale som de har rap over nallerne, og allerbedst funker det med krænkelseskulturen. Det ligger lige til Matthesen, der ikke er bleg for at gribe i egen motormund af beskidte udtryk, og opsætter et krænkometer – fra Sverige, selvfølgelig – der vrænger for et godt ord i eksempelvis f-, n- og p-kategorierne. Hvad må man i det hele taget sige? Ordvalg er vigtigt, ja, men som han pointerer: ”Det handler om intention!”

Her bliver det til exceptionel leg med ordenes betydninger, fra negerboller og dværg til låneord og internationalisering. Den ordleg kan også fungere på helt enkelt plan, i en tilbagevendende joke om hvad man får, hvis man taber krydderihylden: peber, salt og karry til (under)livet, og total bonus med paprika! Forrygende genial og overlegen er remsen om ”stakit, stativ, kasket”, og det overdådige ekstranummer med amoktirader om to klassiske ferietyper: først på backpackeren og så tredobbelt på Mallorca-turisten – der sjovt nok ender i det samme ord, en meget dansk beklædningsdel.

Derefter virker det sidste callback ret tamt, og der har været smålamme indslag indimellem, men det er altså lidt af en bedrift at sammenfatte så mange års comedy-succes med nye relevante kongstanker – og ikke mindst holde en vanvittig energi i over to timer. ’Anden25’ er et ægte jubilæumsshow med noget for alle fans, nye som gamle.

Der er det spidsfindige i Terkels videohilsen; den typiske sviner af og med Stewart Stardust; og så den platte sammenkædning af striptease og Arne Nougatgren, et undværligt stunt, som andre komikere har kringlet meget skarpere. Men selvfølgelig et callback til temaet om at sælge ud, hvor anden for alvor plukkes i et mix af ’Vild med dans’ og ’Masterchef’.

Der går lige tovlig meget revynummer i det, og når cirkusset også skal indeholde kanonkonge a la Fede Dorit og teknikterror med Vendetta-maske, går det lidt bersærk. Men det er sjovt at se den mere fysiske side af Andens komik live, og selvom vi er nogen, der ønsker han havde sparet lidt på sangene, så er der også en ret stor masse, der nyder fællessangen.

Det fællesskab elsker Matthesen og de hardcore fans, imens andre savner intimiteten, der også kan bringe lidt improvisation og interaktion i showet. Men man mærker at der er funderet over at finde røde tråde i storhedsshowet, og Anden leverer igen til kongekrone og -kappe. Om han rapper på den ene eller den anden måde, så har han nogle gode pointer, sjove, ærlige, vitale og vægtige. Men mindre musiklokale næste gang, tak!