Brug Realdanias milliarder til at bygge billige boliger
Tidligere lektor ved DTU spørger: Hvad vil du helst have, Blox eller op mod 10.000 billige boliger?
I mange år er boligmarkedet blevet liberaliseret ud fra en tro på, at markedet ville kunne sikre en forsyning med rigelige boliger i alle prisklasser. Sådan er det som bekendt ikke gået. I dag er der bred enighed om, at der mangler boliger, der er til at betale for almindelige lønninger.
Realdania er en privat, foreningsejet virksomhed. Den fik lov til at forvalte den formue, som medlemmerne af realkreditforeningen Danmark havde sparet op som sikkerhed. Formuen blev herreløs, da kreditforeningen blev solgt til Danske Bank. Betingelsen var, at pengene skulle bruges til almennyttige formål.
Den betingelse har Realdania ikke respekteret.
I stedet har man brugt pengene til kommercielle formål som developervirksomhed, opkøb og udlejning af ejendomme, køb og drift af herregårdshoteller, investering i p-huse og mere fra samme skuffe.
Man har opbygget en koncern med næsten 300 medarbejdere og høje lønninger til direktør og bestyrelse. Og man har sikret sig dominerende indflydelse på en lang række afgørende aktiviteter i byggeriets verden som forskning og udvikling, prisuddelinger, arkitekturformidling og debat.
De såkaldte uddelinger styres af Realdanias ledelse, som knytter dem til Realdanias kommercielle aktiviteter og til en generel styrkelse af Realdanias position.
BLOX
BLOX er et godt eksempel på, hvad Realdania laver. BLOX har Realdania selv bygget, ejer selv og udlejer til egne aktiviteter. Det er en magtens bygning, som tjener til at demonstrere, hvor betydningsfuld Realdania er. BLOX har fået en meget uvenlig modtagelse — alligevel hævder Realdania, at BLOX er en gave til København.
Og BLOX har floppet: parkeringskælderen er halvtom, Dansk Arkitektur Center er meget langt fra målet på 200.000 betalende gæster til udstillingerne, luksuslejlighederne kan ikke lejes ud, og heller ikke innovationshubben har udsolgt. To milliarder er blevet brugt på en bygning, som ingen kan lide og ikke bliver brugt nok.
Ingen — undtagen Realdanias ledelse — har brug for dét, Realdania er blevet til. Man kunne derfor roligt nedlægge Realdania.
Realdanias egenkapital er i dag på 22 milliarder kroner. Medarbejdere og administration koster ¼ milliard kroner om året. Dét er alt for meget. Realdania betaler i snit årligt omkring en ¼ milliard i virksomhedsskat, hvilket ikke ville være nødvendigt, hvis pengene i stedet blev brugt til almennyttige formål.
Selvom der for en del af formuen blev oprettet en almennyttig fond — hvor uafhængige og kompetente personer uddelte penge til forskning, udvikling, formidling og støtte til særlige bygningsværker — kunne der godt blive i størrelsesorden en årlig milliard i støtte til billige boliger.
Billige boliger
En milliard om året er mange penge. De kunne bruges til stående lån, der skulle tilbagebetales, når realkreditlånene var afviklet. På den måde kunne der skabes et kredsløb, så de ældre boliger betalte for nye.
En ny bolig på 80 m² koster i runde tal 2 millioner at bygge, inklusive 4.000 kr. pr. m² for byggegrunden. Hvis fonden dækkede halvdelen af omkostningerne, ville 1 milliard kroner strække til 1.000 billige boliger. Almene boliger støttes med 20% stående lån. Hvis man fulgte den model, kunne der bygges 5.000 boliger om året.
(Nogle vil måske undre sig over, hvordan en lejlighed på 80 m² kan bygges for 2 millioner kroner. En sådan ny lejlighed i København ville nok koste 4 millioner kroner. Forskellen er en rundhåndet fortjeneste til de, der sælger grunden og til den developer, der udvikler projektet.)
En oplagt niche for en ny form for støttet byggeri er de såkaldte fællesbyggerier, hvor almindelige mennesker går sammen og bygger deres drømmebolig.
I Danmark har sådanne initiativer svære vilkår. Nogle få er blevet bygget i regi af et alment boligselskab, andre som bofællesskaber rundt om i landet.
I Tyskland støtter man byggefællesskaber* økonomisk eller med rådgivning. Erfaringen er, at de giver gode boliger med nye boformer, som kan inspirere det øvrige byggeri. I Danmark er det vanskeligt at bygge i fællesskab: finansiering er svært, det er risikabelt at være bygherre, og det er tæt på umuligt at finde en byggegrund.
Boligministeren er positiv overfor fællesbyggerier. Realdania har udgivet en bog om emnet. Det er en sag, der er lige til højre ben.
En indvending kunne være, at nybyggeri i København for det meste skal købe grunde af By og Havn, som sælger dyrt for at finansiere metroen. Men mon ikke det kunne lade sig gøre indenfor By og Havns projekt at sælge nogle grunde til 4.000 kr. kvadratmeteren. Den nye fond kunne måske slippe for at betale til en developer?
Ellers er der mange byggemuligheder andre steder i hovedstadsregionen.
Kan det lade sig gøre?
Et spørgsmål er naturligvis, om det kan lade sig gøre at omdanne Realdania til en almennyttig fond? Tanken i lovgivningen var, at formuerne fra de foreningsejede realkreditinstitutioner ved nedlæggelse skulle anbringes i almennyttige fonde. Realdania fik imidlertid lov til at forvalte formuen fra den gamle kreditforening til almennyttige formål. Denne forpligtelse har Realdania ikke opfyldt.
Som tidligere minister Erling Olsen udtalte dengang:
»Men hvis den (Realdania) får storhedsvanvid og begynder at bruge pengene på sig selv, må det få nogle stærke konsekvenser. Hvad der i givet fald skal ske, vil jeg ikke fabulere over her og nu. Det må være op til beslutningstagerne på det givne tidspunkt.«
De penge, Realdania bruger, er i virkeligheden alle danskeres. Så hvad ville du helst have haft? Mellem 2.000 og 10.000 billige boliger i fællesbyggeri, eller BLOX — som også kostede 2 milliarder. Eller tænk, hvis der blev bygget 1.000 eller 5.000 billige boliger — hvert år …
Vær med i debatten. Send indlæg til opinion@magasinetkbh.dk.
—
Kristian Kristiansen blogger om byer og byggeri på realdaniakritik.dk.
* I et byggefællesskab går en gruppe (kommende) beboere selv sammen som bygherre og finansierer og opfører i fællesskab et nyt byggeri til alle de involverede. Dette er i modsætning til den p.t. gængse model, hvor en udvikler opkøber en grund, opfører et — typisk meget stort — byggeri og så videresælger byggeriets lejligheder eller rækkehuse enkeltvis med profit for øje.