pixel

Amager Fælled: Er det virkelig sådan en grøn storby handler?

Københavns grønne ambitioner koster noget, hvis det er alvorligt ment og ikke blot imagepleje på de bonede gulve. Kampen for Amager Fælled drejer sig om, hvilken slags by København skal være.

Tallene taler sit tydelige sprog. Over 43.000 underskrifter indsamlet hidtil for at bevare Amager Fælleds urnatur og over 5.000 deltagere i Folkeringen rundt Fælleden i maj måned. Det beviser klart at Amager Fælled-sagen ikke kun er en lille, lokal sag. Hvis nogen stadig skulle være i tvivl.

Kampen for den vilde natur og de truede arter på Amager er nemlig ikke kun et spørgsmål om tal og statistikker. Det handler om vores København. Det drejer sig om hvilken slags by København skal være.

Vil vi bo i en grøn storby, der tager forpligtelserne for truet og sårbar natur alvorligt? En by der sikrer et enestående naturområde inde i hjertet af København, selvom det ikke er gratis. Eller skal den grønne farve blot være pyntegrønt, der tages frem ved særlige lejligheder, når Overborgmester Frank Jensen færdes på de bonede gulve i udlandet? Imagepleje, men intet alvorligt ment, når det nu koster noget at have grønne holdninger.

Skal den grønne farve blot være pyntegrønt?

Der er sandelig ikke mangel på smukke ord og store armbevægelser, når Københavns grønne ambitioner fremføres. København er med i styregruppen i det internationale C40-bysamarbejde om at nå de grønne klimamål, og var deltager i det tidligere danske Green Cities-samarbejde af selvudråbte grønne kommuner. Frank Jensen giver den på den helt store klinge om Københavns grønne ambitioner i internationale medier – i den amerikanske netavis Huffington Post i december 2015 understreges Københavns vilje til at blive en CO2-neutral storby, koste hvad det vil.

Biodiversitet nævnes over 30 gange i Københavns Kommunes strategi for 'Bynatur i København' fra samme år. Ja, biodiversiteten er endda med på en førsteplads blandt alle naturmålene i selvsamme strategi. I den tidligere biodiversitetsplan 'Plads til Naturen' udråbes til og med flere arter til særlige "kommunale ansvarsarter". Arter som kommunen påtager sig en særlig forpligtelse overfor.

Biodiversitet nævnes over 30 gange i Københavns Kommunes strategi for bynatur

Her er det også værd at huske på, at for naturen er 2017 på mange måder et særligt år. 2017 er året, hvor 100-årsjubilæet for fredningsloven fejres. Fredningsloven, der gav os mulighed for at frede og dermed beskytte særlige danske naturområder. 2017 er også året, hvor 70-årsjubilæet for fingerplanen fejres. Fingerplanen fra 1947 skulle ved hjælp af grønne kiler sikre adgang til naturområder for alle indbyggere i Storkøbenhavn. Endelig er 2017 året hvor rapporter om en truende masseuddøen af arter når os – en akut biodiversitetskrise. Anerkendte forskere advarer om en mulig sjette masseudryddelse af arter. En yderst alvorlig situation, der kræver handling nu.

Hvordan markeres dette så i vores København, der i ord prioriterer bevarelsen af grønne værdier og biodiversitet som ingen anden. Såmænd ved at 2017 er året, hvor Overborgmester Frank Jensen vil presse Ørestad Fælled Kvarter igennem. Amager Fælled skal bebygges nu. Og ikke en hvilken som helst del af Fælleden. Flere tusinde boliger skal placeres midt oven i den eneste del af Amager Fælled, der rummer sjælden, sårbar urnatur.

Flere tusinde boliger skal placeres midt oven i den eneste del af Amager Fælled, der rummer sjælden, sårbar urnatur

Et vildnis, der ligger i naturlig kontinuitet tilbage til den seneste istid – over 5.000 år med vild natur. Biodiversitetsrig natur, der rummer planter, som brændeskærm, der er akut truet og i hele Danmark kun findes i små lommer på Amager. Endda en art som kommunen selv har kaldt en ”kommunal ansvarsart” grundet dens akut truede status – intet mindre. Et naturområde med sjældne paddearter og et sandt mangfold af insekter.

Snart kan det dog blive en saga blot. Beton skal dække det tidligere fredede område i det byggeprojekt som By & Havn og arktitektfirmaet Vandkunsten står bag. En bebyggelse, der på samme tid yderligere reducerer vores alle sammens adgang til grønne nærområder i København. Altimens nægter magtens mænd på Rådhuset at løfte en finger for at undersøge alternative placeringer, der ikke indebærer voldsom naturødelæggelse. Er det virkelig sådan en grøn storby handler?

Magtens mænd på Rådhuset nægter at løfte en finger for at undersøge alternative placeringer, der ikke indebærer voldsom naturødelæggelse

Amager Fælled-sagen risikerer imidlertid ikke kun uigenkaldeligt at tilsværte Frank Jensens grønne eftermæle – den truer også med at skade Københavns grønne image nationalt og internationalt. Det kan ingen af os i København være tjent med. Derfor er det på tide, at de høje herrer på Rådhuset faktisk tager kommunens egne biodiversitetsmål alvorligt. At de i handling værdsætter naturen, og går konstruktivt ind i arbejdet med at undersøge alternative placeringer.

Hvordan kan Frank Jensen vide, at der ingen alternativer er, når det aldrig er blevet undersøgt til bunds? Da spørgsmålet var oppe til behandling i Borgerrepræsentationen i november 2016, kom de eneste oplysninger om mangel på realistiske alternativer fra: By & Havn. Selvsamme By & Havn, der skal lægge den vilde natur under beton og opføre Ørestad Fælled Kvarter! Flere alternativer er blevet fremsat, blandt andet opførelse af boliger i Ørestad Syd, en øget bebyggelsesprocent andre steder i byen som i Nordhavn eller en overdækning af motorvejen ved Ørestaden.

Alle alternativer, der ikke koster på biodiversiteten. De fortjener at blive undersøgt – for naturens og Københavns skyld.

Emner

Mest læste

relaterede
artikler

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling