Come Fly Away

”Another season, another reason.. for makin' whoopee..” 
Så er scenen igen sat for den ultimative natklub med lækre, smækre dansere, der flirter og rivaliserer så safterne driver og hjerterne smelter. Med tøjleløst temperament, intime møder og snublende uskyld er festen igen i topklasse, og nye dansere er klar til at glimte i stjernestøvet. 

Gregory Dean, der har brilleret i hver sæson, er igen i centrum med dejlige Holly Dorger, men der er masser af alterneringer, og derfor mulighed for at opleve bl.a. Liam Redhead, Jon Axel Fransson og Ryan Tomash.

’Come Fly Away’ er simpelthen en perfekt blanding af ballet og showdans, som kan ses igen-igen!

-----------

Endelig er successhowet tilbage! Med næsten helt nyt cast (i tre forskellige hold) – og stadig lige smukt, skønt og stiligt. Og mest af alt sexet! En natklub uden lige – med musik og dans i topklasse. 

Stjernen i dette show er fænomenale Holly Dorger, der smyger sig kælent og yderst fleksibelt mellem de mange bejlere, og skaber nogle af aftenens højdepunkter med Gregory Dean. Især deres powerplay til ’That’s Life’ er forrygende fræk, både cool og rå, og ligeså de hotte tangotrin til ’Let’s Face the Music and Dance’ – i øvrigt med sublimt sexet blæs fra orkestret. 

På herresiden står Liam Redhead stærkest, med ekstremt flotte, høje spring, samt en lækker følsomhed i ’September of My Years’. Og Marcin Kupiñski med den rette kække attitude mixet i sårbarhed, som leverer en smooth-smuk ’Wave’-dans med Birgitta Lawrence. 

’Come Fly Away’ er flirtende, forførende, fræk fest – som kan nydes utallige gange – den hotte natklub de fleste vil elske at være med i. 

-----------

Stadig den ultimative natklub – ved gensynet. Showfesten er aldeles formidabel, og hvis man tror der er grænser for hvor sexede balletdansere kan og må være – så er de herligt overskredne her!
Med nye dansere i nogle af rollerne, må vi bl.a. undvære Alban Lendorf, men kan så glæde os over at det fremragende par Femke Mølbach Slot og Gregory Dean træder endnu smukkere i karakter.
Gå ikke glip af ’Come Fly Away’ – det er byens lækreste og frækkeste fest!

---------

Det må være den ultimative natklub: Frank Sinatras stemme flyder ind i musikken fra jazz-big bandet, imens baren og dansegulvet indtages af smukke, livfulde dansere, der fornøjer og forfører så man ikke er i tvivl om hverken ’Nice ’n’ Easy’ eller ’Makin’ Whoopee’. Det er flirt, sex, romance, kærlighed… og det er hot hot hot.

Broadway-showet ’Come Fly Away’ er endelig i København, og balletboss Hübbe er glad. Det forstås fuldt ud, for hvilket show! Twyla Tharps koreografi kommer virkelig til sin ret i stil og elegance, her hvor det første balletkompagni svinger, valser, springer, tripper og slanger sig i symbiose med 32 Sinatra-sange. 

De har selvfølgelig allerede holdningen og positurerne, men der er andre udfordringer i showdans. Så som høje hæle. Men her er ingen balancekvaler og kvinderne kommer flot på hæl – og tåspidser. Særligt Femke Mølbach Slot og Gregory Dean udmærker sig i begge dansearter, og de forbudte trin er sikkert en ligeså stor fornøjelse for dem som for os.

Twyla Tharp har skabt uforglemmelig koreografi til Sinatra-sange siden 70erne – deriblandt topsuccesen ’Nine Sinatra Songs’, hvorfra nogle af højdepunkterne er genskabt til ’Come Fly Away’. Det er først og fremmest den gnistrende apache-dans i ’That’s Life’ mellem Hank og Kate, der er fyr og flamme i hans besiddertrang og hendes frihedsvilje. Og ligeledes deres mere afklædte og sexede genforening i ’One for my Baby’.

’Come Fly Away’ er simpelthen en perfekt blanding af ballet og showdans, og der er en god balance mellem de temperamentsfulde ensemblenumre og de mere intime soloer og pas de deux’er. På denne natklub må, vil og kan man det hele, og følelserne flyver fra stjernestøv til diskokugle. Der kurtiseres og flirtes, nogen kissemisser og fjumrer, mens andre er til lir og pir. 

Selv når underlivet vrikker og tøjet strippes af, holder de den gode stil. For Sinatras coole croon tilfører lækker stil, og liveorkestret – sammensat og anført af jazzgenius Chris Minh Doky – leverer det sidste topklasse. Alt er så fantastisk, flot og forførerisk at det næsten er unfair at fremhæve noget frem for andet. 

Men man kommer ikke udenom, at ballettronen for tiden tilhører Alban Lendorf. Han er fuldkommen formidabel i fysik og udtryk, og hans spring og pirouetter er ubegribeligt yndefulde. Hans soloer er showets mest balletstærke numre, eksempelvis den rørende ’September of My Years’; og den forførende barflirt med Amy Watson i ’Teach Me Tonight’ er et pragteksempel på showets perfekte mix af ballet og showdans.

Selv stjernestøvet må jo blive småforelsket. ’Come Fly Away’ må, vil og kan nydes flere gange, for stemningen er så gennemført og detaljerne så mangfoldige. Jeg flyver hjem på ’My Way’, og frydes over det lille stykke storslået New York, der glimrer på Gamle Scene de næste par måneder. Den natklub vil jeg gerne frekventere – ofte!