pixel

RoboCop

  • José Padilha
  • 2.04

Fakta

SCI-FI/ACTION
Premiere 6. februar 2014

Kan man med moderne teknologi gøre et simpelt produkt bedre? Hvis man giver en politimand titanium-panser på og indopererer en kvik computer, kan man nok barbere et par procenter af kriminaliteten. Men hvis man skal peppe en kultklassiker fra 1987 op med computeranimation, er der ingen garanti.

Brasilianske José Padilha har fået til opgave at genfortolke Paul Verhoevens ’RoboCop’, hvor en dødeligt såret strømer får muligheden for et ekstra liv i tjenesten ved at blive genskabt som en robot. Umiddelbart lyder det jo som et godt udgangspunkt for skabe et actionbrag med høj IQ.

Problemet er bare, at den originale ’RoboCop’ aldrig var nogen særlig stærk historie, men blot et festligt tankespind i en brutal kulisse. Det mest interessante var det dystopiske, syredryppende fremtids-Detroit, hvor alle var på stoffer, og skurkene torturerede heltene. Ah ja, de sorgfrie 80'ere.

Anno 2014 er den slags åbenbart ikke så populært længere, så derfor arbejder RoboCop nu i en glatpoleret storbyidyl, hvor der ikke er så meget som en bananskræl på gaden. Smog i skorstenene er skiftet ud med smuk solnedgang. Selv skurken (Michael Keaton) er det meste af tiden en relativt flink fyr. Så er det altså svært at komme over hvilepuls.

RoboCop-dragten bliver slet ikke fyldt ordentligt ud af svenske Joel Kinnaman, hvis sindstilstand er fuldstændig umulig at afkode. Er RoboCop vred? Er han bedøvet? For nu at være fair er det selvfølgelig heller ikke let, når man for det meste kun kan se robot-betjentens underlæbe.

Det eneste karaktermæssige lyspunkt er Gary Oldman, der i rollen som Dr. Norton trods alt får pustet noget kunstigt åndedræt ind i fortællingen. Selv ikke Samuel L. Jackson kan tilføre mere end et par forkrampede smil som den ekstremt overforklarende og tendentiøse tv-vært, der skulle binde historien sammen.

Men den forbliver umanerligt usammenhængende. Og som det måske mest foruroligende gør satsningen på at bygge en større fortælling op, at filmen helt forsømmer de actionscener, der jo skulle definere en action-man som RoboCop.

Dette remake er ren dødvægt, der aldrig skulle være blevet gravet op igen. Herfra lyder en stille bøn til Hollywood om at lade de gamle cirkusheste hvile lidt, så der kan igen kan blive plads til at skabe originale superhelte.

Mest læste

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling