Fucking Fattig

Emma og Emil går i samme skole. Selvom de ikke kender hinanden har de noget til fælles.

Emils fraværende mor bombarderer ham med tøj og elektronik, mens Emmas forældre planlægger en overdådig sølvbelagt konfirmation til ære for hende. Begge børn har mere end de fleste. Alligevel stråler de ikke som det gyldne gulv de betræder.

Emma, hvis navn blot er en lyd, kan ikke mærke sig selv. I en stadig jagt efter ”dét” skifter hun stil fra læderjakke til divafjer til lilla streetgear. Hendes indre panda er ikke cool og skal for enhver pris holdes nede.

Emil har derimod det hele. Endda også selvtillid. Da moderens økonomi pludseligt styrter, falder iPaden og mobilen fra sammen med vennerne.

To larmende, fnisende folkeskoleklasser accepterer hurtigt de charmerende og troværdige Mads Riisom og Anne Gry Henningsen, der med høj energi og en fantastisk indlevelse formidler de to vildledte unge.

Scenografien, der består af det guldbelagte gulv og nogle kasser i samme indpakning, fungerer som den skal og kan bringe Emma, Emil og forældrene ud på motorvejsbroer, ind i telte og videre rundt på shoppeture.

I et vanvittigt forbrugsunivers, hvor en mor omsorgsfuldt pakker sin søn ind i bunker af mærketøj, og kærestepar indædt skændes over cognacglas, er følelserne næsten ædt op.

Uden at kunne finde hoved og hale i det hele, mødes Emma og Emil tilfældigt igen. Emils mor er gået konkurs, Emmas forældre skal skilles. Hun kan ikke længere skjule pandaen med de sorte øjne, og det er ganske heldigt, for Emil elsker selvsamme dyreart.

Da han forsigtigt kærtegner det store pelsede hoved for derefter at løfte det af og nå ind til Emma, bryder folkeskoleklasserne ud i klapsalver og hujen. Jeg selv sidder ganske stille, trods glædesbobler indeni.

Trods de voksnes akavede, mislykkede forsøg på at nå hinanden og børnene, finder Emma og Emil noget ægte sammen. Endelig stråler de om kap med gulvet og gud ske tak og lov for det.