Ronal Barbaren

Det er efterhånden svært at have den store tiltro til danske animationsprojekter, der markedsfører sig på 3D og humor under bæltestedet. 'Olsen-Banden'-misforståelsen magtede ikke at bringe brillen i spil som mere end et ekstragebyr, og storsjofle 'Jensen & Jensen' magtede... ingen verdens ting.

Men 'Ronal Barbaren' sætter heldigvis en foreløbig stopper for nedrivningen af landets stolte tegnefilmstraditioner – i hvert fald det meste af det middelfantasifulde fantasy-eventyrs slagne vej. Uden ligefrem at glimte, er det kranieglade og læderlækre håndværk i orden og har indtil flere sjove scener og replikudvekslinger undervejs. Ja sågar enkelte i den decideret lårklaskende kategori.

Den omtalte Ronal er den eneste svækling i en skindstringtrusseklædt stamme af bodybuilder-fimsede überkrigere. Han deler derfor ikke deres altopslugende dedikation til at slåsse og tage på togt, men må alligevel ud på sådan ét, da han ikke er helt uskyldig i, at de ellers så fucking barbarer kommer til kort over for Mørkets Fyrste.

Undervejs samler han sig et følge af en fissefikseret barde, en slagfærdig skjoldmø og en prætentiøs elver. Og det var heldigt, for det er dem, der er de skæggeste. Eller – dem, og så skridtpose-sekvensen. Og amazone-landsbyen inklusive ægte Gitte Nielsen.

Det bliver hverdag igen, når mere venstrehåndsleverede platheder skal trække grinene under Ronals ujævne rute mod den forventede selvudvikling. Halvstore og småfulde teenagere ligner det optimale publikum til denne blodigere budgetversion af 'Sådan træner du din drage' uden drager, men masser af bare balder.