pixel

Alt tilladt

  • Bobby & Peter Farrelly
  • 2.04

Fakta

KOMEDIE
Premiere 12. maj

“Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele.” (Søren Kierkegaard, 'Enten Eller').

Visdommen i disse ord har brødrene Farrelly - der stod bag 'Dum og dummere' og 'Vild med Mary' - også indset, men det er næsten også det pæneste der er at sige om 'Alt tilladt'. De to brødre skulle være stået lidt tidligere op, hvis deres bidrag til debatten skulle gå over i historien på samme måde som Søren Kierkegaards 'Enten Eller'.

Rick (Owen Wilson) har giftet sig, han har ikke decideret fortrudt det, han er da nogenlunde tilfreds med livets drejning og de daglige rutiner. At hans kone Grace ofte har hovedpine inden sengetid er han godt på vej til at acceptere.

Det samme gælder for hans bedste ven, Fred. Fred har ikke noget imod at tage sig en spiller ude i bilen for ikke at belemre sin kone med sine lyster.

Men de to 40-årige high school-venner er inderst inde stadig bare nogle forvoksede teenagere, og selvfølgelig bemærker deres koner at de slet skjult kigger efter andre piger, og det i en sådan grad, at de ynker dem iblandet en vis portion frustration over ikke at kunne tilfredsstille deres mænd, hvilket blot starter den onde cirkel og giver konerne endnu mindre lyst til sex.

Men ak og ve, det hele bliver for meget både for Rick og Fred med deres opsparede behov, og for Grace og Leigh, der ikke ligefrem nyder deres skurkeroller som Karen-kedelig typer. Løsningen bliver, at mændene skal have et såkaldt “Hall Pass” (som er filmens engelske originaltitel), en uges total frihed til at få alt ud af systemet, og det står ikke til debat.

Som kopier af Casper og Frank skal den selvfølgelig have hele armen ... det vil sige, der er lige lidt knas med samvittigheden, fysikken og omstillingsevnen, men intet som ikke kan overvindes.

Hvad der derimod viser sig som det egentlige problem er de to fyres realitetssans, for deres 20-årige drømmekvinder har svært ved at gengælde de lunkne fyres entusiasme, hvilket tragisk nok udspiller sig helt omvendt for Grace og Leigh, der nyder deres ferie i fulde drag med solbrun opmærksomhed fra unge atleter, så meget endda, at de bliver usikre på om deres “alt tilladt”-politik mestendels var rettet mod dem selv.

Og det hele er til at brække sig over. Komplet filmidioti, hvor de billige grin vrides til overdrevne pinligheder, der fornærmer tilskueren ved at være uopfindsomme og slidte.

Tematikken er muligvis noget mænd med midtvejskriser kan relatere til, men udformningen appellerer hovedsageligt til unge teenagere, og derfor falder 'Alt tilladt' gevaldigt på røven mellem to stole, der står alt for langt fra hinanden, hvilket også kan ses hos de to hovedroller, der panisk forsøger at agere bro over generationskløften.

Mest læste

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling