Spotlight

”Viden er en ting, tro er noget andet.” Således prædiker præster deres overmagt. Insinuerende og alligevel så direkte – præcis som Tom McCarthys mesterlige film om Spotlight-reporternes Pulitzer-vindende afsløring af den skamløst systematiske mørklægning af katolske præsters pædofili gennem årtier.

Det begynder med en outsiders blik – Boston Globes nye chefredaktør Marty Baron (Liev Schreiber), tilflytter og non-katolik – på en notits om en lokal præsts seksuelle misbrug af sognebørn. Da han sætter Spotlight-redaktionen til at researche dybere, vælter det frem med voksne ofre, psykiatriske studier, båndlagte sagsdokumenter, forflyttede gejstlige og luskede forlig. For at ende med at blotlægge det ultimative overgreb: Kirkens tilslørede samarbejde med lokale, offentlige instanser om mørklægning.

Det er denne bombe, der gør ’Spotlight’ helt exceptionel, for den rummer så mange lag af skam og soning. Også for avisfolkene, der har forsømt tidligere henvendelser. Dette fokus bæres eminent af Michael Keaton som Spotlight-redaktøren Robby Robinson, hvis katolske tro og relationer i lokalsamfundet udløser personlige dilemmaer.

Sjældent er journalisters engagement afbildet så besindigt og udførligt som her, hvor kun en karakter, Mike Rezendes (Mark Ruffalo) får lov at slippe følelserne løs en enkelt gang. Og selvom vinklen er lagt på den journalistiske proces, mister man aldrig følingen med ofrene og de menigheder, der svigtede dem. Tværtimod giver den nøgterne stil og sagligheden adgang til nye aspekter. Mange psykologiske og sociale rationaler fra flere synsvinkler, såsom normen i at følge i andres fodspor helt fra barnsben, om tilliden i den katolske kirke og meget mere.

Alt er så fuldkomment og storsindet struktureret af McCarthy, der sammen med Josh Singer bør vinde manuskript-Oscaren. ’Spotlight’ er ganske enkelt blændende, og aldeles uforglemmelig. Endelig får troen, magten og ærefrygten sin sag for, og der sættes gennemgribende ord på uhyrlighederne. Efterteksterne er både opløftende og alarmerende. For tesen er at institutioner med overmagt manipulerer til egen vinding, og hvis der ikke holdes øje på denne frygtelige adfærd, vil overgrebene sikkert fortsætte.