pixel

Pagten

  • Bille August
  • premiere 5. august 2021
  • 4.02

Pagten

Fakta

DRAMA

Premiere 5. august 2021

Tempoet er lige så langsomt som Karen Blixens affekterede stemmeføring i Bille Augusts vellykkede film om det tætte og foruroligende venskab mellem Blixen og Thorkild Bjørnvig. Meget passende er det ordene, der indtager hovedrollen og de leveres af gode skuespilpræstationer fra tre unge stjerneskud og en Grand Old Lady. 

Det er 17 år siden, Karen Blixen (Birthe Neumann) måtte opgive sit afrikanske eventyr og vender hjem til Danmark og Rungstedlund. Ulykkelig efter tabet af sit livs kærligheder – farmen i Afrika og Denys Finch Hatton, har Blixen genopfundet sig selv og er nu en litterær verdensstjerne. Men trods hendes stjernestatus med glamourøse fester og spændende venner, lever hun i ensomhed og plaget af syfilis. 

Da hun møder den unge akademiker og digter Thorkild Bjørnvig (Simon Bennebjerg) bliver det skæbnesvangert for både magisteren og baronessen. Blixen foreslår at de indgår en pagt – et helligt, magisk løfte. Hun vil hjælpe ham på vej i forfattervirket til gengæld skal han love, at han altid vil stole på hende eller rent ud sagt, gøre som hun siger. Han, der er ung og letpåvirkelig, har længe drømt om at have en mentor der kan vise ham vejen, så han er ikke sen til at acceptere det usædvanlige forslag. Men snart er han fanget i baronessens magtfulde spind, forblændet af den store forfatterinde, som jo kun vil ham det godt. 

Der vil altid være noget dybt fascinerende ved Karen Blixen – hun var en kvinde forud for sin tid; stærk og sammensat, og i filmen oplever vi en mindre kendt side af hende. Hun fremstår både dominerende, manipulerende og til tider næsten ondskabsfuld. 

Efter et uheld, hvor Bjørnvig slår hovedet, beslutter Blixen, at det er til alles bedste, at han flytter ind hos hende på Rungstedlund, hvor han kan komme sig og få ro til at skrive. Forslaget glider ikke let ned hos hans hustru Grete (Nanna Skaarup Voss), som for længst har indset at forholdet mellem hendes mand og baronessen, er bekymrende. Alligevel ender han med at bo på Rundstedlund i tre måneder – afskåret fra at se sin hustru og deres 3-årige søn. 

Faktisk gør Blixen hele tiden sit til at skabe kløft mellem Bjørnvig og hans hustru. Hun bryder sig nemlig slet ikke om at Bjørnvig er gift. ”Kone, hvornår har De sidst læst det ord i et værk?”, siger hun til ham og opfordrer ham mere eller mindre direkte til at have en affære – måske inderst inde i håb om, at han vil vælge hende, men hun er 64 år og han er 32.

’Pagten’ er baseret på Thorkild Bjørnvigs erindringsbog af samme navn. Bogen blev en litterær sensation, da den udkom 12 år efter Blixens død – han havde lovet hende ikke at skrive om hende, så længe hun stadig var i live. Og det var måske meget godt. 

Mest læste

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling