Juan

Kasper Holten forsøger at bringe opera til masserne i sin filmdebut 'Juan', og han fortjener bestemt anerkendelse for nytænkning af en ellers konservativ kunstform – men der er nok noget om, at operastjerner skal høres og ikke ses.

Filmen er en moderne fortolkning af Mozarts 'Don Giovanni' (eller 'Don Juan' om man vil) med tryk på moderne.

Hovedpersonen Juan bevæger sig i en nutidig storby med højhuse, MacBooks og hurtige biler. Teksterne er på engelsk og frit oversat fra den oprindelige opera, og slemme ord som fuck og pussy bliver slynget omkring.

Juan er kunstner og nådesløs storforbruger af kvinder. Kameraet følger hans udsvævende liv i 24 intensive timer, hvor studen nedlægger dame efter dame og er centrum for adskillelige intriger og skandaler.

Vi har uden tvivl at gøre med rigtig dygtige sangere, og man kan ikke andet end at tage hatten af for, at de under ekstreme forhold synger live på alle locations.

Mere problematisk er det med skuespillet, som foregår med store armbevægelser og følelserne malet i hele ansigtet. Det er lidt akavet og giver associationer til soap operas med alenlange dramatiske nærbilleder af skuespillernes ansigter, inden der klippes videre til næste scene.

Nogle operaforudsætninger kræves således nok for at blive rigtig begejstret for dette fusionsprojekt. Holten skal dog alligevel have tre stjerner for initiativ og nyskabelse, som man altid bør hylde.