pixel

Hjertestart

  • Arild Andresen
  • premiere 4. januar 2018
  • 4.02

Fakta

DRAMA

Premiere 4. januar 2018

Stilfærdig og medrivende film om sorg og familiebånd, der udfordres af en helt anderledes følelsesmæssig tilgang – og seriøst behov for hjertestart.

Da Kjetils (Kristoffer Joner) kone dør i en bilulykke vendes hans tilværelse på hovedet og han kæmper på to fronter: Dels med sorgen over at have mistet Camilla (Ellen Dorrit Petersen), som var den, der holdt den lille familie sammen, og dels med sin seksårige adoptivsøn Daniel (Kristoffer Beck), som var tættest knyttet til sin adoptivmor. Livet uden Camilla udløser en masse konflikter mellem Kjetil og Daniel og en desperat Kjetil beslutter derfor, at de skal rejse til Columbia og opspore Daniels biologiske mor.  

Allerede her er vi ude på dybt vand. For kan man som far til et adopteret barn bare aflevere det tilbage til den biologiske mor, hvis man føler sig ude af stand til at være den gode forælder, man ellers ønsker at være? Et uhørt og urimeligt scenarie, men en af de stærkeste scener i filmen er, da Kjetil åbner op omkring sine følelser af utilstrækkelighed og bliver mødt af en række vantro socialrådgivere, der næsten ikke kan tro deres egne ører.   

Det er et bevis på både manuskriptets styrke og ikke mindst Kristoffer Joners præstation som Kjetil, at vi ikke bare ser Kjetil som et dumt svin, der vil af med en besværlig byrde for at kunne fordybe sig i sit arbejde uden at skulle bekymre sig om børnepasning eller raserianfald. Kjetil mener rent faktisk i ramme alvor, at Daniel vil have det bedre hjemme i Columbia, hvor han ikke længere taler sproget, men hvor han tydeligvis har erindringer om traumatiske oplevelser på det børnehjem, han befandt sig i, før han blev adopteret.  

Kontrasten mellem Norge og Columbia kunne dårligt være større: Øde, snedækkede vidder med få mennesker overfor skyskrabere, farver, solrigt klima og store menneskemængder. Kjetil hyrer en lokal chauffør til at hjælpe sig med at finde Daniels biologiske mor, og bliver langsomt draget ind i hans hjertevarme og åbne familie, hvilket yderligere sætter Kjetils manglende forældrefølelse i relief. 

Et belejligt, men temmelig urealistisk plottwist i slutningen af ’Hjertestart’ ødelægger lidt af troværdigheden – og gør også slutningen langt mere forudsigelig, men det er også det eneste, der er at udsætte af kritik mod en ellers glimrende og vedkommende film. 

Mest læste

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips

seneste
scene

Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
Sort Samvittighed #4
5.04

Betty Nansen Teatret
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling