En familie

Den unge og succesfulde københavnerpige Ditte (Lene Maria Christensen) har det perfekte liv. Hun har en dejlig og støttende kæreste i Peter (Pilou Asbæk), ejer sit eget galleri og er på vej mod et rent drømmejob som kurator i New York.

Det hele kører på skinner. Men Ditte er også en del af et gammelt, dansk bagerdynasti, Rheinwald, et velestimeret firma og en veletableret familie, og det er noget, der forpligter. Så da familiens altoverskyggende patriark, Rikard Rheinwald (Jesper Christensen), bliver syg, står Ditte over for en svær beslutning. Skal hun forfølge sine egne drømme, eller skal hun ’glemme’ sig selv til fordel for sin familie?

Pernille Fischer Christensen ('En soap', 'Dansen') har med 'En familie' lavet en film, der på overfladen lægger sig op til Per Flys 'Arven' fra 2003, der også handler om valget mellem egen lykke og familiens bedste.

Men de to film griber alligevel problemstillingen ganske forskelligt an. For Ditte er forandringerne tæt knyttet sammen med både liv og død. Midt i New York-planlægningen opdager Ditte først, at hun er gravid, og dernæst, at hendes far, Rikard, er alvorligt syg.

Imens Ditte prøver at planlægge sin nye familie med kæresten Peter, hives hun mere og mere tilbage til den gamle med alt det forventningspres, der medfølger. Som yndlingsdatter nærmest kræves det, at Ditte viderefører det stolte bagerdynasti, et krav, der bliver mere og mere udtalt, som faderen hensygner.

Som Ditte yder Lene Maria Christensen en pragtpræstation, og som Rikard ser vi Jesper Christensen i en af hans bedste roller som en stålsat patriark, der potentielt må se både liv og livsværk smuldre mellem fingrene.

'En familie' er en stærk film om overgange. Overgangen mellem liv og død, drømme og den barske virkelighed. Anbefales på det kraftigste.