Beboerne ignoreret i sag om mere ro på nattelivet
Den kommunale borgerinddragelse var endnu engang en skinproces, mener formanden for beboergruppe i Indre By, der kæmper for mindre larm, druk og vold i byens natlige gadeliv.
Som omtalt i bl.a. Magasinet KBH, skal København have en ny, fire-årig restaurations- og nattelivsplan. Første udkast blev af politikerne sendt direkte retur til forvaltningerne uden behandling.
I næste udkast blev alle de udmærkede tiltag, der på langt sigt kunne have forbedret livet for beboerne i de hårdest nattelivs-ramte områder i København, taget ud, og planen sendt i høring. Man lytter jo til borgerne — og inddrager dem.
Der kom 549 høringssvar. Svar nr. 87 blev udarbejdet af Rekom — Nordeuropas største bargruppe — og fire andre nattelivs-kæder.
Sjovt nok bakkede 48% af alle høringssvar op om netop dette svar. Ikke fordi der var store visioner eller nytænkning i indholdet. Nej, så mange bakkede op, fordi bl.a. Rekom kraftigt opfordrede flest mulige af deres medarbejdere og leverandører til at sige, at de støttede forslaget, som stort set lægger alle initiativer i nattelivet over på kommunen, politiet og alle andre end nattelivsindustrien selv.
Stærke meninger i Kirke Hyllinge
Nattelivsindustrien mener, at problemerne kan løses uden reduktion af bevillingerne men med en række tiltag i stedet:
- At barejerne får sikkerhed for at deres bevillinger ikke trækkes tilbage,
- At detailhandlen forbydes at sælge alkohol om natten,
- At eventuelle 'festzoner' ikke betyder, at nogen af de eksisterende barer skal flytte,
- At barerne tildeles endnu større — indhegnede — arealer foran deres matrikler,
- At der ikke kører biler i gader med mange barer og endeligt,
- At der etableres et partnerskab mellem nattelivets aktører, hvor erhvervet skal spille hovedrollen. Hertil skal kommunen stille med flere støjvagter og flere natteværter.
Interessant var det, at næsten halvdelen af de svar, der bakkede op om nr. 87, er indsendt af personer, der ikke bor i København. Der er tydeligvis stærke meninger om, hvordan nattelivet skal være i København så forskellige steder som Vejle, Odense, Næstved, Aalborg, Rødovre, Søborg, Marstal, Kirke Hyllinge og Herning.
Og mere end 115 af disse engagerede personer er ansatte i Rekom, måske mange flere ...
Lang åbning avler vold
Til gengæld kom der mere 200 høringssvar fra beboere i København. Det er voldsomt mange, sammenlignet med andre høringer.
Stort set alle svar var konkrete nødråb i forhold til de vilkår, vi som beboere i det Indre København lever under. Det er indimellem gribende læsning, og der er masser af forslag til konkrete forbedringer.
Alle undersøgelser — inkl. fra kommunen, politiet og Det Kriminalpræventive Råd — viser sammenhængen mellem et eskaleret natteliv og en øget kriminalitet.
En undersøgelse viser, at volden stiger eksponentielt med åbningstiderne. For hver time barerne har åbent efter midnat, stiger volden — specielt i den indre del af byen.
En anden rapport dokumenterer, at i de gader, hvor der er flest barer, er der også flest overfald og voldtægter, mest vold, mest narko og flest tyverier.
En tredje undersøgelse viser, at under den første del af coronanedlukningen faldt kriminaliteten i Indre By med op mod 90%.
Det er derfor, vi beboere mener, at den eneste måde hvorpå man reelt kan gøre noget ved problemerne er, at gå til den egentlige årsag — nemlig de alt alt for mange natbevillinger i tætte beboelsesområder.
Eneste løsning er, at antallet af natbevillinger nedbringes. Dette vil selvfølgelig ikke betyde, at hele København vil lukke kl. 24.00, som industrien dygtigt har fået medierne til at fortælle. Man bør begynde med at nedbringe antallet af natbevillinger i hverdagene.
Høringssvar ignoreret
På trods af at flere politikere havde lovet at tage høringssvarene alvorligt, og rette restaurationsplanen ind efter dem, så er det endt med, at politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til den samlede Borgerrepræsentation at vedtage det stort set intetsigende forslag, der ligger nu.
Så kan alle de desperate beboere måske få en lille smule indflydelse i det “partnerskab” som kommunen ønsker at nedsætte for at beslutte hvilke tiltag, der skal føres ud i livet. Det vil sige, ikke engang dét — de vil få lov til at foreslå, hvilke initiativer politikerne måske vil bevilge penge til.
Kort sagt: den berømmede borgerinddragelse — som vi vil komme til at høre om igen og igen i den kommende valgkamp — har for 117. gang vist sig kun at eksistere i valg- og skåltaler.
—
Vær med i debatten om byen. Send indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.