Husker du?

Et klaver. Et lille bord med et stykke lagkage på. En rytmeboks. En stol. Et kludetæppe over armlænet. Et flag i den tomme ølflaske. Her ånder fred og ro. Dog værner instrumenterne om at denne lille stue snart vækkes til live. For en ældre herre skal fejres.

Jeg tager plads i Karens Minde Kulturhus, hvis cafe i aften er omdannet til en lille stue. En lille stue med en ældre generations patina – en stue, som man vil kunne finde på ethvert plejehjem.

I stolen tager Jens plads. Det er skuespilleren Rolf Hansen. Han er ikke en gammel mand, men hans væsen og fysik er i aften mange år ældre end ham selv. Efter hans entré på scenen følger to kvinder trop. Den ene sætter sig på rytmeboksen, den anden tager plads ved klaveret (Astrid Vang-Pedersen og Marie Louise von Bülow). De opfordrer i kor til at vi skal synge fødselsdagssang for Jens.

Publikum istemmer med entusiasme, og en nærmest familiær forbindelse til vedkommende ved min side bliver skabt. Imens vi synger kigger Jens fra sin stol ud over os. Jeg kan se at han synes, at han burde kende os. Men det gør han ikke. Han har glemt, hvor han er. Hvem vi er. Hvem han er.

Herfra tages vi i hånden og føres ind i Jens’ verden. En verden af minder, smage, lyde og afmagt. Sammen med Jens lister vi ind og ud af fortidens oplevelser båret på vej af de to kvinders fine røst. Det er stille brutalt at opleve bevidstheden hos et menneske svinde bort og efterlade skyggen af en mand.

Instruktør Pelle Nordhøj Kann har med Teatergrads musikdramatiske forestilling ‘Husker du?‘ undersøgt det dementes væsen med et atmosfærisk, musisk greb på behændigste vis. Nordhøj Kann har valgt ikke at pakke forestillingen ind i et unødigt romantisk greb med den gode slutning. I ærlighed portrætterer en mand, som ikke længere er ham selv. Ved at lade både stilheden, såvel som musikken få plads.

Jeg ville nærmest gerne have at forestillingen var længere end de tre kvarter, den varer, så forestillingen kunne få mere tid til at gribe, men den bid jeg fik i aften var god. Og naturligvis særligt oplagt for mennesker med demens tæt inde på livet.