The Einstein of Sex
DOKU-MUSIKDRAMA
CPH Stage 2015: 11. – 13. juni
Husets Teater
Foto: Bjarne Stæhr
”Det giver publikum at have sex i titlen” lyder det fra manden bag ’The Einstein of Sex’, Pete Livingstone. Og publikums reaktion på denne uventede kommentar, afslører, at der nok kan være noget om snakken. Vi er kommet, fordi det handler om sex. For sex er spændende!
Og forventningerne bliver indfriet. Fra scenen får vi et fantastisk og befriende samsurium af lystige sange, skæggede damer, brystfagre mænd, skæve kønsorganer og lummert lingeri. Med en usædvanlig præcision giver denne doku-teaterforestilling et solidt indblik i den banebrydende tyske læge Magnus Hirschfelds Institut für Sexualwissenschaft i Berlin.
Dorte Holbæks 20’er-scenografi sender tankerne i retning af gennemtjekkede æstetiske flader som TV-serien ’Mad Men’ eller bankdirektør Varnæs’ herreværelse i ’Matador’. Eller hvis man har besøgt den gamle læsesal på Det Kongelige Bibliotek, har man også en idé om, hvad det er for en atmosfære, forestillingen udspiller sig i. Her er læder og pressefolder i alle nuancer af farven brun.
Fremtoningen hos figurerne på scenen er lige så knivskarp som scenografien. Og det er fra denne rensede bund, at forestillingen får sin nødvendige alvor; men også sin underfundige humor.
Når seks mennesker i matchende tøj, ved matchende skriveborde, og med fuldstændig matchende blikretning synger et klokkerent flerstemmigt korværk om seksualvaner, ja så skal der ikke meget til, før man ryster leende på hovedet. For de, der har oplevet Sort Samvittigheds musikforestillinger, er der lidt af samme skuffe her. Omend udtrykket er et ganske andet.
Det synes mere relevant end nogensinde at lige netop denne historie fortælles. Helt i tråd med tidens queer-feministiske verdenssyn mener Doctor Hirschfeld, at hver af os udgør et eller andet mellemstadie af arketyperne mand og kvinde. Lige så vel som at alle mennesker indeholder en unik kombination af hetero-, bi- og homoseksuelle tilbøjelighed – og alle mulige andre typer lyster, længsler og fantasier. Nogle er glade for hår, nogle for tis og nogle for læbestift!
Der findes ingen seksuelle afvigere – for vi afviger alle sammen. Derfor er enhver forbrydelse imod eksempelvis en homoseksuel ikke bare en forbrydelse imod dette menneske, eller den homoseksuelle minoritet, men imod hele menneskeheden!
Det er vigtigt at huske i en verden, der (stadig) er fuld af stærkt homofobiske røster fra politiske ledere – og masser af grusomme voldshandlinger.
Den dokumentaristiske form bliver lettere og friere, fordi musikken og humoren spiller så stor en rolle. Det er skønt. Men jeg savner alligevel af og til, at forestillingen tør vise lidt mere følelse og inderlighed. Kun få gange får vi lov at opleve flygtig fysisk kontakt mellem de elskelige karakterer – og det er jo trods alt retten til fri kærlighed og sex, forestillingen handler om. Derfor kunne man af og til ønske lidt show, don’t tell.
Seksualitet og mangfoldighed skal vi ikke bare læse om i avisen, men præsenteres for på en levende og vedkommende måde. Og det formår Livingstones Kabinet i samspil med queer vokalgruppen Schwanzen Sänger Knaben. Også selvom balancen af og til tipper lidt over til det oplysende.
’The Einstein of Sex’ er en sjælden og modig perle både i sin unikke form og i det vanvittigt vigtige tema.