Young Adult

Normalt får komediernes kvindelige antihelte lov til at være pinlige og patetiske, indtil de oplever en stor åbenbaring i en sukkerbetrukken Hollywood-slutning. Men i ’Young Adult’, ligesom ’Juno’ skrevet af Diablo Cody og instrueret af Jason Reitman, er der blevet pillet grundigt ved genren, og realismen åbner for en vedkommende kynisk fortælling om en fortabt og indbildsk kvinde.

Den tidligere prom queen Mavis (en troværdig Charlize Theron) er fraskilt, single og forfatter til bøger, hun ikke engang bliver forsidekrediteret for. Livet i storbyen blev ikke som forventet.

I filmens begyndelse virker hun som en almindelig kriseramt kvinde, der vælter sig i reality-tv, dårlige dates og lidt for mange drinks. Men nyheden om gymnasiekæresten Buddys (Patrick Wilson) status som nybagt far og ægtemand driver hende tilbage til barndomsbyen og sidenhen til vanvid.

Hun er overbevidst om, at Buddy trænger til befrielse fra et ulykkeligt fastlåst provinsliv. En stram sort kjole og lidt for høj latter er ganske uskyldige redskaber i de spæde forsøg på at genvinde Buddys interesse. Det bliver de dog ikke ved med at være.

Når hun ikke jagter familiefaren, drikker hun hjernen ud i den lokale bar. Her møder hun en tidligere skolekammerat (Patton Oswalt) og bliver konfronteret med sin håbløse ide. Deres mærkværdige venskab skildres ærligt og overbevisende af de to fremragende skuespillere. De akavede og upassende øjeblikke hober sig op og Mavis´ skumle indre er snart tydeligt for enhver.

Mens man griner, gyser det én langt ned af ryggen. Mavis er blottet for situationsfornemmelse, og nedgør andres liv for at kunne leve med sit eget. De platte bifigurer fra genren er erstattet med folk med naturlige reaktioner på Mavis’ afsindigheder. Førsteelskeren er en krøbling med skæve ædlere dele og hovedpersonen er uhyggelig og fortabt.

Det er mere end morsomt og anderledes, men den skævvredne komedie kunne være fulgt mere til dørs med en stærkere stilistisk tone og sjovere variation over Mavis’ møder med filmens to mandlige modspillere.

Stadig vender 'Young Adult' dog op og ned på komediens traditionelle formel, og det gør den finurlig og aldeles seværdig.