Kussesumpen 2

Kussesumpen sjapper igen. Anden udgave af de herlige kussefeministers udbasuneringer går stadig frimodigt og frækt til udviklingen af kvindekønslivet, men er unægtelig blevet mere traditionel sjov.

Bloguniverset fra 2013 blev til populært teatershow i 2017, og nu er de unge kvinder allerede på vej ind i 30ernes typiske forventninger og udfordringer omkring karriere, partnere og børn. Og nok er kvindelivet stadig lidt rodet, usikkert og febrilsk, men der er mere seriøsitet i erfaringer og ambitioner. Modenheden halter måske lidt, når det indimellem føles som en kvindekamp om at få ret, være de andre overlegen, manipulere hypoteser og andet klassisk femi-drama.

De tre kvindetyper er også ret klassiske. Karrierekvinden (Jacobe Orry) med det perfekte forhold, der viser sig at være ligeså ufuldendt som hendes mågestel. Singlekvinden (Kimmie Liv Sennov), der er i Tinder-helvedet og drømmer om at skrive en bestseller. Og rebelkvinden (Vanessa M. Petterson) i det livligste sexliv – med kvindekæresten.

Det starter og slutter særdeles fødedygtigt. Åbningsscenen er intet mindre end syndefaldsmyten omskrevet og kækt konkluderet: ”Jeg er ikke skabt af dit ribben. Du er skabt af min kusse!” Og i slutningen åbner muslingeskallen sig – a la fra Botticellis ’Venus’ fødsel’ – og de tre leveringer giver liv til formering, ambition og genfødsel.

Lige inden er de gået forløsningsamok med to modsatte fødselsoplevelser: den smukke, harmoniske og den grimme, traumatiske. Det er suverænt udspillet og grænseoverskridende morsomt – og helt sikkert genkendeligt for mange mødre. Men alligevel ikke så skørt, skarpt og modigt som i det første show, der i større grad hentede tekster fra bloggen. 

Det fungerer allersjovest når seksualiteten spiller løs, og overdrivelse giver grineflip. Et par emner går igen, og hvor man i disse tider ikke kan snakke for meget om voldtægtsfantasier, er det stadig yderst trendy med ekstremsport, og således er trapezsex – og andet cirkusagtigt – et klart hit. Eller lysten til at stikke en lakridspibe op i kussen – med eller uden krymmel? Og allermest originalt i skærm-onani-sekvensen, hvor lysten tager over med udskiftning af fortegn og -bogstaver for kvinden, der drømmer om bizzapudets nepis. Totalt sussekump!
 
Ligesom første show skal ’Kussesumpen 2’ nydes for modet, balladen og dramaet. For kvindens ret til seksualisering. For vi har brug for disse kussefeminister, der kan levere kreativt kønsligt krymmel på kvindehverdagen, hvor kvinder er bedst og værst. Og vender de tilbage med endnu et sumpeshow, så forventer vi forrygende fart over 40erne!