pixel

Inside Job

  • Charles Ferguson
  • 5.04

Fakta

DOKUMENTAR
Premiere 31. marts kun i Grand

Charles Ferguson er vred. Vred på de økonomer, finansmænd og politikere der førte os ud i den værste økonomiske krise i verdenshistorien for mindre end fire år siden. Og i stedet for bare at gå rundt og være vred, har han heldigvis lavet en dokumentarfilm om det. Den er både fremragende, veldokumenteret og uhyggelig som en gyser.

Firma efter firma, person efter person, udstilles de skyldige, deres metoder og hensigter nådesløst for os. De af dem, der er så uforsigtige at medvirke i filmen fortryder for rullende kamera, at de sagde ja.

Og de der havde indsigten og i tide advarede om boblen der bristede, bliver ikke fremstillet som helte. For der er ingen helte i Fergusons iskolde fremstilling af en verden, der end ikke overvejer moral og etik i deres handlinger. En verden for hvem målet er klingende mønt og gerne på andres bekostning.

Fergusons udsyn er ikke kun amerikansk. Filmen bruger Island som case og specielt denne historie om vort broderfolk er hårrejsende og ulykkelig. Man gjorde et helt demokrati fortræd i dereguleringens hellige navn.

Island blev skueplads for en absurd leg med almindelige menneskers liv og levned og et case-eksempel på hvordan det efterfølgende, i større eller mindre grad, ville gå mange andre steder i verden.

'Inside Job' er en af den slags film, vi manglede da det hele brød løs og alle almindelige mennesker prøvede at finde hoved og hale i hvorfor deres aktier ikke var en skid værd mere, hvorfor deres pensioner var væk og hvorfor deres hus røg på tvangsauktion.

Vi havde nok alle dengang en formodning om hvorfor - med den her film bliver formodningen bekræftet. Krisen skyldes først og fremmest to ting: Grådighed og inkompetence. Bad combo.

Filmen giver et rystende og hudløst ærligt indblik i en parrallelverden, der skalter og valter med almindelige menneskers tilværelse. Den efterlader os ikke med fornemmelsen af, at det værste er overstået, men tværtimod med forvisningen om, at det hele kan og vil ske igen. Forårets must-see!

Mest læste

seneste
film

Lykketræf
4.02

Woody Allen
The Room Next Door
4.02

Pedro Almodóvar
The Substance
5.04

Coralie Fargeat
The Apprentice
3

Ali Abbasi
La Chimera
4.02

Alice Rohrwacher
Joker Folie À Deux
2.04

Todd Phillips

seneste
scene

Prøvedage
5.04

Rundetårn
Blodbryllup
5.04

Det Kongelige Teater
Figaros Bryllup
4.02

Operaen
Hvem er bange for Virginia Woolf?
5.04

Teatret ved Sorte Hest
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling