En forestilling om fremtiden

I New York er det hot at gå off-off-Broadway. Her hersker kompromisløs, eksperimenterende og ofte politisk kunst. Man ved ikke hvad man får for den i forhold til de store scener rørende billige billet, men det betaler sig ofte.

I Danmark er det anderledes. Jo finere og større, jo bedre, og de etablerede scener indfrier drømmene om velkomponerede, pletfri produktioner. Alligevel har undergrunden her også sit at byde på.

Den nye teatergruppe Pink Planet byder os med stor entusiasme velkommen til foredrag på en lille scene i Indre København.

I et samfund hvor alle mænd er parkeret på selvhjælpscentre er der åbenbart stadig brug for terapeuter.

Det handler om at fokusere på sig selv. Ikke at tænke på fremtiden. Hjælpe dig selv for at kunne hjælpe andre. Med en ultrahøj energi præsenteres vi for de ti bud til et lykkeligt liv, og inden vi ved af det, kommer vores rødhårede hovedperson og case på gulvet.

En ung kvindelig journalist keder sig grumt og vejledes af vores eksalterede terapeut, der viser sig at være langt mere ensom end hendes patient. Overalt følger hun sit offer, fra svømmehal til job til venindesnak og helt ind i sengen og dens fantasirum.

Billederne er opfindsomt groteske, uhyggelige og komiske. Instruktionen og spillet nærværende, karikeret og præcist.

I et samfund hvor manden er afskaffet, kæmper kvinderne for at tilfredsstille sig selv og undertrykke en lyst, der ulmer under deres tækkelige bomuldsuniformer. Med hawaii-blomster om halsen og med pelvis in mente, danser de sig til forløsning hver for sig.

Trods mandens fravær, lever hans værdier som status, magt og penge så godt som altid. Medicinalindustrien kan kurere enhver hjertekval, og agurketid vil altid være agurketid.

Langsomt overtager patienten – i sin søgen efter seksualitet og følelser – fortællingen og angriber til sidst foredragets powerpoint, for heldigvis at fortælle os, at vi skal tænke på fremtiden, og at vi faktisk kan gøre hinanden lykkelige.

Scenografien udnyttes optimalt, når et bord tippes og bliver til forhørszone i fugleperspektiv og terapeuten forsvinder i sin bløde sofa. Hele forestillingen mættes af underfundige idéer indtil man desværre mister hoved og hale i dette fremtidsunivers.

Det uafhængige teater har noget, de store scener ikke har. Motivationen udspringer ikke fra nødvendigheden af en indkomst, men derimod fra en lyst til at fortælle en særlig historie. Desværre går den lidt tabt i langtrukne små handlingsforløb og fine påfund.

Alligevel er Pink Planets projekt ambitiøst og modigt og man kan kun håbe, at forestillingen bliver ligeså hot, som New Yorks off-off-Broadway.