Over byen i vandfly
Hård acceleration mod Refshaleøen bliver belønnet med adrenalin og udsigt.
Fire gange om dagen kan man ved Nordre Tolbod sætte sig i et vandfly af mærket Twin Otter DHC6-300 og sætte kursen mod Aarhus.
Turen tager blot 45 minutter og foregår i selskab med op til 18 andre passagerer og de to piloter, der tager flyet op til maks. 3 kilometers højde.
Den herboende, britiske fotojournalist Matthew James tog i sommer turen to gange — med blot 24-årige Line Fonseca som en af de to piloter. Om en af turene skriver han:
"Jeg er den sidste, der sætter mig og spænder bæltet, før dørene lukker, og vi er på vej. Duften af brændstof når kortvarigt mine næsebor, inden ventilatoren sætter ind, og med ét er vi i fuld gang med at accellerere over mod Refshaleøen, med små bølger rullende ind over flyets pontoner. Rester af adrenalin fra barndommen pumper rundt i mine årer, og så er vi i luften. Ud af vinduet kan jeg se Kongeskibet på vej til havs, og øjeblikket senere viser Dyrehaven sig mod bagbord."
Du kan læse Matthew James' histore om turen og Line Fonseca her (på engelsk), og se nogle af Matthews skud lige her: