Strøget hænger stadig fast i sumpen: »Det er så sørgeligt, som noget kan være«

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når skuffede turister anmelder Strøget på rejsehjemmesiden TripAdvisor. 

Det skal retfærdigvis siges, at rigtig mange besøgende i København tilsyneladende har haft en helt fin tur ned ad den legendariske gågade. Men for en del københavnere vil de utilfredse turisters knubbede ord helt sikkert vække genklang.

De færreste fastboende med respekt for sig selv vil nok indrømme, at de kommer på Strøget, men de har alligevel en meget klar holdning til den — og den er ofte negativ.

I 2017 så det endelig ud til, at Strøgets årelange deroute ville blive bremset, da en ny helhedsplan for Strøget under stor medieomtale blev udarbejdet, sendt i offentlig høring og vedtaget i Borgerrepræsentationen. Planen skulle “trække Strøget op af sumpen”, som det blandt andet lød.

Men da det kom til stykket, ville politikerne tilsyneladende hellere bruge pengene på noget andet.

Strøget var fraværende i kommunens budget for 2018, og siden har der fra politisk side ikke lydt mange kvæk om helhedsplanen. 

Samtidig er de problemer, som helhedsplanen skulle forsøge at løse, er kun blevet større og mere synlige.

»Det er så sørgeligt, som noget kan være,« sukker Jakob Lange, der er formand for Forskønnelsen — det, der tidligere hed Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Forskønnelsen var stærkt involveret i udarbejdelsen af helhedsplanen tilbage i 2017, og Jakob Lange husker, hvordan foreningen strakte sig meget langt for ikke at stille urimelige krav. 

»Vi kom kommunen i møde og forventede ikke mirakler. Vi kunne for eksempel godt leve med, at den del, der vender op mod Rådhuspladsen, er lidt kedelig og turistet, hvis så bare den sidste ende fra Amagertorv til Kongens Nytorv i hvert fald fik lov til at stå flot,« fortæller Jakob Lange om foreningens input til helhedsplanen, der i sin mest skrabede version blandt andet skulle omfatte en samlet designmanual for Strøgets butikker og et øget fokus på at få de handlende til at overholde reglerne for gadesalg og udeservering.

I sidste ende blev ikke engang dét til noget, og siden har Jakob Lange med stigende frustration kunnet iagttage, hvordan Strøget blot har fortsat sin æstetiske deroute:

»Gennemsnittet af, hvordan facaderne ser ud, reduceres lige så stille og roligt i den forkerte retning. Det grimme bliver endnu grimmere,« siger han.

Helhedsplanen er ikke død

Lars Weiss, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget og politisk ordfører for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus, understreger, at helhedsplanen fra 2017 ikke er puttet i syltekrukken.

»Men skoler, daginstitutioner og plejehjem overtrumfer jo altid alt andet, som vi gerne vil i byen — det er de ting, vi ifølge loven skal levere, og derfor kommer de her ting, der øger byens 'livability', altid i anden række,« siger han.

Det betyder dog ikke, at helhedsplanen er død — den sover bare:

»Den er stadig aktuel, og den ligger og venter på, at man politisk ved nogle budgetforhandlinger bliver enige om, at man gerne vil afsætte et beløb til det her,« siger han.

Spørger man John Hansen, der er direktør for KBH - Commerce & Culture (KCC), Indre Bys handelsstandsforening, er det dog lige før, at politikerne kan spare sig besværet.

I 2017 sad han i bestyrelsen for KCC og var med til at give input til helhedsplanen, men da han senere selv blev foreningens direktør, fik han gravet den frem og kunne konstatere, at den var »aldeles uambitiøs« i forhold til det oplæg, som repræsentanterne for Indre Bys handelsliv var kommet med. 

Som han ser det, havde helhedsplanen alt for stort fokus på mere renhold og vedligeholdelse, der reelt allerede burde være dækket af det kommunale budget, og alt for lidt fokus på fremtiden og udviklingen.

Derfor har foreningen fulgt eksemplet fra modemanden Jørgen Nørgaard, som i 1993 tog initiativ til en ny belægning på Amagertorv, og taget Strøgets skæbne i egne hænder. I samarbejde med blandt andre Gehl Architechts er man således gået i gang med at udarbejde et nyt forslag til en plan for Strøget.

»Vi forsøger at genopfinde helhedsplanen med et nyt perspektiv,« fortæller John Hansen om planen, der skal gå skridtet videre end blot facadereglementer og ny belægning og forsøge at bringe Strøget ind i det 21. århundrede. Der skal blandt andet fokus på bæredygtighed, fremkommelighed og grønne områder, og så skal der arbejdes med en bedre integration af pladser, baggårde, sidegader og parallelgader omkring Strøget.

Udarbejdelsen af planen er dog stadig på et meget tidligt stadie, og John Hansen vil derfor nødig gå i detaljer.

»Det her er selvfølgelig et resultat af, at vi ikke kan tåle en by, der ser ud som København gør i øjeblikket,« siger han.

Ekstremt høje huslejer

En plan for de fysiske rammer gør det dog ikke alene. Den store elefant i rummet ifølge John Hansen er udviklingen i ejendomspriserne, der har ført til Strøgets altoverskyggende problem:

»Du ser jo ejendomme på Strøget, der bliver solgt for flere milliarder. Og det ender selvfølgelig med ekstremt høje huslejer — de penge skal jo hjem igen,« siger John Hansen.

Resultatet er tydeligt for enhver, der går en tur ned ad Strøget: Tomme butikker med få skridts afstand det meste af vejen fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. 

Ved KCC’s seneste optælling var der tilsammen ikke mindre end 57 tomme butikker på Strøget og i Købmagergade.

»Folk har ikke råd til at betale deres huslejer, og så må de lukke forretningerne,« konstaterer John Hansen, der understreger, at butiksdøden allerede var et stort problem, inden coronakrisen accelerede den.

Problematikken er absolut ikke ukendt på Rådhuset, hvor Lars Weiss kan konstatere, at mange mindre butikker i de senere år er blevet presset ud af høje huslejer, mens det i stigende grad kun er store internationale kæder som H&M og Zara, der har råd til at have adresse på Strøget.

Han nævner som eksempel The Danish Pipe Shop, en gammel Strøget-institution, der i 2016 forlod Frederiksberggade — og smækkede hårdt med døren på vej ud.

»Når der ligger sådan en specialbutik, er det med til at give gaden en særlig identitet. Og nu ligger den så nede i Vester Voldgade, fordi huslejerne er løbet amok,« siger Lars Weiss, der imidlertid har svært ved at få øje på en politisk løsning på problemet.

»Det er svært for os som kommune at gå ind og regulere, hvilken type butikker, der rykker ind,« siger han.

“Routen” blev verdens længste gågade 

Hvis man lige er kommet ind med firetoget fra et fjernt hjørne af kongeriget, kan det måske være svært at forstå, hvorfor lige netop disse fem sammenhængende gader i Indre By er centrum for så meget opmærksomhed og debat. Hovedstaden har jo et væld af andre glimrende handelsgader …

Men den 1,1 kilometer lange strækning, der består af Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade, har bare altid været noget helt særligt. 

Dele af det nuværende Strøget har været byens hovedgade helt tilbage til middelalderen, og op gennem 1800-tallet var “Routen”, som den indtil 1880’erne hed i folkemunde, stedet, hvor det bedre borgerskab kom for at se og blive set.

Én historie lyder, at man for at bekendtgøre en forlovelse blot skulle promenere arm i arm ned ad Østergade — så skulle rygtet nok sprede sig. 

En anden historie lyder, at journalisterne på Politiken, der dengang havde adresse i Østergade, kunne samle sladderhistorier nok til flere dage bare ved at sidde og kigge ud ad vinduet i et par timer.

Allerede dengang var strækningen en eksklusiv handelsgade, og da der 1962 forsøgsvis — og under voldsomme protester fra blandt andet handelslivet — blev lukket for biltrafik på Strøget, blev Strøget også verdens på det tidspunkt længste gågade.

Siden er Strøgets længderekord blevet slået af blandt andet 1.250 meter lange Rue Sainte Catherine i Bordeaux og den 1.450 meter lange gågade i kinesiske Harbin. 

Samtidig har det i perioder været så som så med eksklusiviteten i dele af gaden. Ikke mindst i 1970’erne, da den nylige frigivelse af pornoen manifesterede sig en hel stribe pornobutikker i Frederiksberggade.

Ensretning og middelmådighed

Frederiksberggade er fortsat Strøgets smertensbarn i dag med sin underliggende hørm af friture og charterturisme. Resten af Strøget lider til gengæld af middelmådighed og ensretning, som Berlingske arkitekturanmelder, Holger Dahl, for nylig konstaterede i avisens spalter: 

»Nogle gange drømmer man om, at nogle kloge mennesker på rådhuset kunne finde på at åbne gaden for trafik igen, for man kan da ikke undgå at længes efter en tid, hvor scooterne cruisede ned ad Strøget, og hvor gaden havde andre butikker end det anonyme fedtlag af internationale kædebutikker og almindeligt turist-tingeltangel, der dominerer den i dag, præcis som enhver anden gågade i enhver anden by i hele verden.«

Også Københavns Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) har begrædt udviklingen i et interview med Magasinet KBH.

»De almindelige butikker forsvinder, og så er der kæmpekæder, der tager over, så det minder mere og mere om Jomfru Ane Gade i Aalborg. Det er de samme ejere, der har købt næsten alle barerne, og alt er blevet meget ens og festagtigt. Det er en trist udvikling for det område, hvor der kunne være så meget fedt,« sagde hun således tilbage i 2018.

Socialdemokraten Lars Weiss konstaterer i dag tørt, at udviklingen har skabt et »forretningsliv, der lige så godt kunne ligge i Hamborg, Stockholm eller Oslo — eller Aarhus for den sags skyld«.

Strøget er stadig noget særligt

Ikke desto mindre fortsætter strømmen af både inden- og udenlandske turister med at søge mod Strøget, når de besøger København. Der skal mere end nogle magre år til at ændre på en status, som er blevet opbygget gennem årtier, og som — trods alt — stadig er velfortjent.

»Strøget er jo en af af byens hovedattraktioner. Det er jo hovedgaden i København. Det er stadig der, hvor man finder alle de store forretninger, og hvor der ligger både gode kædeforrentninger og nichebutikker,« siger John Hansen fra KCC og fortsætter:

»Og det er dét, vi skal forsøge at bevare, for det er dét, der trækker folk til.«

Jakob Lange fra Forskønnelsen er enig i, at Strøget har en særlig status. Det er netop dét, der gør dets nuværende tilstand så begrædelig:

»Det er hyggeligt og fint med gader som Nørrebrogade og Vesterbrogade og Østerbrogade, der har hver deres særpræg, men den eneste internationale gade vi har, den eneste gade, som gerne skulle kunne konkurrere med gader i andre storbyer, det er Strøget,« siger Jakob Lange.

Han hilser som udgangspunkt KCC’s private initiativ til en ny helhedsplan velkommen, men han understreger samtidig, at det er kommunen, der har det overordnede ansvar for byens udvikling.

»Det andet er en falliterklæring,« siger han.

På Rådhuset understreger Lars Weiss, at politikerne ikke har glemt Strøget, og at der i hvert fald i teorien kan blive afsat penge til den tre år gamle helhedsplan ved de næste budgetforhandlinger. Men i sidste ende vil for eksempel ny belægning og mere grønt kun kunne løse en del af Strøgets problemer.

»Træer alene fylder ikke tomme butikslokaler,« siger han.