Her er byens farligste kryds
Tag dig i agt, når du skuer Søpavillonen i det fjerne! 50 meter derfra krydser Gyldenløvesgade og Nørre Søgade hinanden med 4 alvorlige ulykker om året til følge, hvilket gør det til det trafikfarligste sted i København.
De næstfarligste kryds er H.C. Andersens Boulevard/Vesterbrogade, Frederikssundsvej/Tomsgårdsvej og Vigerslev Allé/Gl. Køge Landevej.
Se hele top-6 i Urban, der også kan fortælle at trafikulykker i byen generelt er faldet med en tredjedel siden 2005.
For nylig blev det selvsamme kryds Gyldenløvesgade/Nørre Søgade i øvrigt også udnævnt til det af biltrafik mest luftforurenede sted i hele Danmark - så hermed en opfordring til både at kigge sig for og holde vejret, når ruten går forbi Dahlerups gamle skøjteklubhus.