Københavns Kommune har et overskud på 2,6 milliarder

26. marts meddelte regeringen, at det såkaldte anlægsloft ville blive ophævet resten af året, så kommunerne nu kan give los med bygge- og vedligeholdelsesprojekter. 

Fire dage senere godkendte Økonomiudvalget i Københavns Kommune årsregnskabet for 2019, der viste et overskud på 2,66 milliarder kroner — 335 millioner mere end budgetteret — og dette overskud er netop et resultat af det nu suspenderede anlægsloft.

Københavns Kommune budgetterer nemlig med årlige overskud for at have penge på kistebunden til alle de planlagte bygge- og anlægsprojekter, man på grund af anlægsloftet har været nødt til at udskyde.

De 2,66 milliarder kroners overskud er med andre ord ikke frie midler, som kan klattes væk på skattelettelser eller BMW’er til borgmestrene. Pengene er tværtimod øremærket til projekter, som allerede er vedtaget, men sat i venteposition. 

Overborgmester Frank Jensen har da også meddelt, at kommunen i år vil bruge foreløbig 350 millioner kroner ekstra på omkring 150 projekter, der har ligget i skuffen og ventet, og som hurtigt kan sættes i gang.

Budget som en multinational virksomhed

Med indtægter og udgifter i omegnen af 40 milliarder kroner, har Københavns Kommunes budget en størrelse, der kan konkurrere med mange multinationale virksomheder. 

Kommunens årlige indtægter kommer først og fremmest fra kommuneskatter, der i 2019 udgjorde 26 milliarder kroner. I alt havde kommunen indtægter for 40,4 milliarder kroner i 2019, hvilket er godt 1,7 milliarder kroner mere end året før.

Af dette svimlende beløb bliver langt størstedelen — mere end 25 milliarder kroner — brugt på kommunal service som skoler, børneinstitutioner og hjemmepleje, mens godt 9,8 milliarder går til overførselsindkomster og lignende.

Sammenlignet med disse beløb er kommunens udgifter til anlæg og byggeri ganske uanseelige: 3,1 milliarder kroner blev der i 2019 brugt på anlægsområdet.

Heraf blev lige knap halvdelen, 1,4 milliarder, brugt på skolebyggerier — heriblandt renoveringen af Christianshavn Skole og udvidelsen af Grøndalsvænge Skole — og på kulturelle formål som det nye bibliotek i forbindelse med Nørrebro Hallen. 

Den næststørste anlægspost er byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, der udgjorde 647 millioner kroner. Et af de mere markante projekter under denne post var renoveringen og skybrudssikringen af Enghaveparken på Vesterbro.

Det ekstra overskud på kommunens årsregnskab kommer først og fremmest af, at der er blevet brugt hele 563 millioner kroner mindre på kommunal service og 120 millioner mindre på overførselsindkomster end budgetteret. Ifølge Økonomiforvaltningen skyldes det, at der bliver udvist “generel tilbageholdenhed” overalt i den kommunale servicesektor.