pixel

Taken 2

  • Olivier Megaton
  • 2.04

Fakta

ACTION
Premiere 4. oktober 2012

Charles Bronson så rødt. Brandon Lee vendte tilbage fra de døde. Og Uma Thurman iførte sig en gul dragt for at slå Bill ihjel. Håndhævere af selvtægtsloven om øje for øje og tand for tand.

Ulovlige i virkeligheden, beundrede hævnere på lærredet.

Liam Neeson er Ex-CIA-faderen med knyttede næver på blodtørstig jagt efter sin datters kidnappere. En gør-det-selv-mand på en bloddryppende mission, hvor hævnen er målet og alskens dræbergenstande midlet. Og hvorfor stoppe, når billetlugerne gløder?

Luc Besson er på manusholdet igen og ’Colombiana’-instruktør Olivier Megaton i førersædet, men ’Taken 2’ er endnu en mislykket sequel.

Det er fædrenes opgør. Patriarken i den albanske bande, hvis medlemmer Bryan Mills (Neeson) ekspederede på rad og række i etteren, søger blodhævn uden pardon!

Raffinerede Paris viger pladsen for multikulturelle Istanbul, mens Mills selv og konen bliver kidnapningsofre. Heldigt Mills er James Bond i forklædning, og kidnapperne blot kampparate næver uden hjerner. Så er det hele ligesom afgjort på forhånd.

Grundpræmissen i ’Taken’ var ualmindeligt potent. En dynamisk magtkamp mellem udspekulerede menneskesmuglere og deres ulykkelige ofre, som Mills` egen datter. Den lidende, ensomme fader i utrættelig forfølgelse gennem Europas kriminelle underverden. Som tilskuer var man dybt engageret, håbende og heppende.

Det fundament er fuldstændig fraværende i toeren. Man føler hverken med den bedagede Mills eller hans ulidelige kone. På den anden side trækker man også på skuldrene ad den albanske farmand, hvis sønner var gemene mishandlere, for hvem vil begræde en slesk forbryders endeligt?

Tilskueren efterlades i et følelsesmæssigt vakuum, der hæmmer indlevelsen. Ensporede skildringer, der ender blindt og en jævn fremdrift, konstruerer tilsammen en fedtfattig omgang action.

Den hektiske klipning kamuflerer åbenlyst de ordinære action-scener, mens dialogen snubler over forcerede replikker.

Konklusionen? Besson skal på opkvalificerende manuskursus, Megaton i actionfilmlære, og Neeson... Neeson skal slet og ret pensioneres fra actiongenren!

Mest læste

seneste
film

Challengers
4.02

Luca Guadagnino
Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer

seneste
scene

Don Juans Inferno
4.02

Det Kongelige Teater
Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling