pixel

En sporty Amagermad

Køb ind i stuen, spil squash på første og bo på tredje i Amagerbrogades kommende idrætshal.

kbh magasin

Fakta

Sundbyøsterhal II

Ny idrætshal på hjørnet af Amagerbrogade og Parmagade, Kbh S.

Hallen åbner i 2015 og anlægges på første og anden sal i et byggeri med supermarked i stuen og tolv 4-værelses ejerlejligheder på taget.

Tegnet af Dorte Mandrup arkitekter og opføres af bygherren SH2 i Offenligt-Privat Partnerskab med Københavns Kommune.

Hal C

Arsenalvej 6, Kbh K

2.450 m2 ny multihal på Arsenaløen på Holmen, åbnet september 2013.

Tegnet af Christensen & Co Arkitekter og opført af Københavns Kommune.

Kort
Sundbyøsterhal II

Kort
Hal C

Hvis du er typen, der gerne vil dyrke motion, men ikke gider gå nogen steder, så kan løsningen være på vej i form af den utraditionelle idrætshal, der nu er under opførsel på hjørnet af Amagerbrogade og Parmagade. Sundbyøsterhal II bliver nemlig den saftige midte i en arkitektonisk Amagermad med supermarked under sig og boliger over sig.

Byggeriet bliver med andre ord et paradis for tryghedsnarkomaner: Uden at forlade matriklen kan du købe ind til en god middag, tilberede den i din penthousebolig og forbrænde kalorierne med et raskt spil høvdingebold.

Det foreløbige og fortløbende navn Sundbyøsterhal II skyldes, at der allerede ligger en sportshal og et stort udendørs aktivitetsområde i nabolaget omkring Sundbyøster Skole og Sundbyøster Plads. Men ud over at udvide idrætsmulighederne får hal nummer II også til opgave at binde pladsen sammen med Amagerbrogades travle færdselsåre.

»Hallen bliver en del af byens i liv i højere grad end en klassisk lukket idrætskasse,« fortæller arkitekt og projektleder Noel Wibrand fra Dorte Mandrup Arkitekter, der har formgivet Sundbyøsterhal II.

sundbyoesterhallen_ii_2.jpg

Glødende facade

Når du i 2015 kommer gående ad Amagerbrogade om aftenen, vil det se ud, som om bygningen gløder indefra. Den effekt bliver skabt af hallens facader, hvor skrå gyldne træpaneler veksler med smalle vinduer – lidt som et plisseret skørt.

Tættere på skaber glasmure og kanapper med store vinduer direkte forbindelse mellem hal og by, og gennemsigtigheden går igen indenfor i hallens foyer, der bliver offentlig tilgængelig og strækker sig over to etager. En bred træbelagt trappe får front mod hallens aktiviteter, så den både kan bruges til publikum og bare som hyggelig siddeplads, for dem, der kommer forbi eller trænger til en pause oven på dagligvareindkøbene i stueetagen.

Boligerne over hallen bliver tolv taglejligheder forskudt i en viftelignende form, der afspejler mønstre i stueetagens og halområdets facader. Og også bygningens indre liv får en naturlig sammenhæng:

»Et vindfang i stueetagen fordeler trafikken enten til en adgangstrappe op til hallen eller en trappe til boligerne. Men mellem de to er der en elevator, som kører hele vejen. Når man kører fra sin lejlighed og ned, vil man kunne møde folk, der kommer fra aktivitetsrummet og skal klæde om,« forklarer Noel Wibrand.

Langs Amagerbrogade er Dorte Mandrup Arkitekter i forvejen kendt for både usædvanlige idrætshaller og bemærkelsesværdig bygninger, tegnestuen har nemlig også slået stregerne til Prismen i Holmbladsgade og Børnekulturhuset på Øresundsvej.

Endnu en hal på Amager-siden

Sundbyøsterhal II bliver til som et af de første københavnske eksempler på et offentligt-privat partnerskab, såkaldt OPP. Kommunen stiller grunden til rådighed for en privat bygherre og tilbagekøber selve hal-delen, mens resten af bygningen forbliver i privat ejendom. Udgiften for kommunekassen på godt 30 mio. kroner bliver dermed væsentlig lavere, end hvis Københavns Kommune selv skulle bygge en idrætshal af samme størrelse.

Som for eksempel den omtrent dobbelt så dyre Hal C, der åbnede på Arsenaløen på den anden siden af Christianshavns Vold i efteråret 2013. I Hal C kan du ikke købe ind til aftensmaden, men til gengæld har Holmen og Christianshavn fået en miljørigtig multihal med plads til håndbold, basketball og badminton, samt et multirum til dans og yoga.

C'et står får Christianshavn, og formen og den røde farve er inspireret af Holmens historiske masteskure. Som en ekstra opgradering af området er de indendørs publikumstribuner i lyst træ ført videre udenfor, hvor de på hallens kanalside er med til at skabe en lille solpromenade, der føres helt ned til vandet med en kombineret kanaltrappe og kajak-bådebro.

hal_c_1.jpghal_c_2.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Valby
Klubber og foreninger i Valby Idrætspark har en ambitiøs vision om at lave området til en hel idrætsby.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling