Ikke alt, der blinker, er reklamer

Allerede når man kommer cyklende fra Vesterbro ad Enghavevej, får man øje på dansende farver i horisonten.

Det er Bavnehøjs nye vartegn DI.G.T. (Digital Gallery Trademark) tæt ved Enghave Station. En moderne gavl-udsmykning i form af en aflang skærm, der i tilfældig rækkefølge afspiller 204 sekvenser med digte, videokunst og billeder.

»Selv hvis du tager på arbejde fra Enghave Station hver dag, vil du ikke se det samme igen,« lover Simon Nygaard fra kommunikationsbureauet Wonderland, der står bag installationen.

Psykedeliske prøvebilleder

I en god halv time trodser magKBH efterårsvinden i det travle kryds for at følge med i skærmens forandringer. Først løber Søren Ulrik Thomsens digt 'Levende' over skærmen med flimrende skrift og i et tempo, så det formodentlig kun er de mindst nærsynede fodgængerne, der får meningen med.

Derefter er skærmen i lang tid ordløs, mens farvebaner ruller frem og tilbage som psykedeliske prøvebilleder. Pludselig dukker ordet "Onsdag" op og bliver hængende længe (det er ellers mandag). Det ligner en avisrubrik. Lignende ord afbryder med jævne mellemrum billedstrømmen. ”Kaffekande”, står der, eller ”Madpakke”.

»Vi vil gerne lægge op til en form for slow communication – for at få hele meningen med i digtene, er man nødt til at stoppe op og stå der i flere minutter,« forklarer Simon Nygaard.

Spis alting!

Ordene er udvalgt af en gruppe tekstforfattere og digtere, der satte sig for at komme på de 40 mest hverdagsagtige ord i sproget. Bavnehøjs beboere ville nemlig ikke have, at deres nye vartegn skulle blive for højtravende og utilgængeligt. Derfor er det også lokale digtere, der har bidraget.

»Søren Ulrik Thomsens digte er blandt andet fra firsersamlingen 'City Slang', som er en hyldest til storbyens hverdagsliv. Og Claus Ankersen er en Vesterbrokarakter, der tit laver poetry slam på Enghave Plads. Så står han der på en ølkasse og galer,« griner Simon.

For nogen kan skærmens beskedne størrelse måske trække lidt fra i oplevelsen – der er for eksempel stort set umuligt for magKBH at se, hvad der foregår i visse af videosekvenserne. DI.G.T. har nemlig samme proportioner som en hvilken som helst lysavis, og det giver til gengæld en sjov effekt, når absurde kommercielle påbud som ”EAT EVERYTHING!” toner frem på skærmen. Mon ikke selv en travl bilist vil studse over det budskab.

»Alt, der blinker i det offentlige rum er normalt reklamer, men her bliver man på intet tidspunkt solgt et produkt. Hvorfor må kunst, der skaber fordybelse, ikke have plads i det offentlige rum?« spørger Simon Nygaard.

En moderne bavn

DI.G.T. er prikken over i’et i kommunens helhedsplan for Bavnehøj. I kvarteret, der strækker sig mellem Vesterbro og Sydhavnen omgivet af Vestre Kirkegård og baneterrænet, er blandt andet nye kunstgræsbaner og friarealer er kommet til.

Området har navn efter fortidens bavne, højtliggende bål, der kunne ses langvejs fra og siden vikingetiden blev brugt til at kalde folk sammen. Trods den mere avancerede teknologi tror Simon Nygaard, at den kunstneriske lysavis kan fungere som en nutidig bavn:

»Vi håber, man vil komme til at sige ”Vi mødes ved skærmen!”. Et vartegn er normalt en fast form, der ikke ændrer sig – det gør denne, men skærmen ændrer sig ikke. Du kan slukke skærmen og den vil stadig være et vartegn,« siger Simon og fortæller, at der i løbet af resten af 2013 vil blive tilføjet 20-30 nye indslag. På længere sigt vil indholdet måske blive skiftet helt ud.

En skyhimmel trækker sig sammen på skærmen. Den ligner virkelighedens til forveksling, men bliver så mere faretruende tordensort og minder til sidst mere om et abstrakt geologisk landskab. Det er svært at løsrive sig fra den moderne bavn, hvor indtrykkene hele tiden skifter, men i sidste ende er det kulden, der overvinder nysgerrigheden. Det er alligevel umuligt at få det hele med på én gang.